Nu har mit rygestop snart holdt i ca. 5 år. Til daglig er det ikke noget, som jeg tænker over men med reklamerne og alle produkterne for rygestop, er det svært ikke at tænke tilbage og overveje sit forhold til cigaretter. Ikke fordi jeg savner cigaretterne overhovedet og specielt ikke i dag, hvor der dyrkes en rendyrket hetz på rygerne. Det er det fx ikke længere lovligt at ryge nogen som helst steder inde i skoler, virksomheder, busser, fly og mange andre steder, hvorfor alle rygerne står ude i blæsende regn og slud og rystende suger deres nikotin fix, som gerne skal holde de værste abstinenser fra kroppen den næste times tid.
Egentlig synes jeg denne hetz mod rygere er noget overdrevet og urimelig. Godt nok er jeg glad for, at jeg slipper for passiv rygning, men at rygerne ligefrem behøver at få influenza, forkølelse og (yderligt) dårligt helbred, ser jeg ingen grund til. Åbenbart er et ikke lovligt, hvis rygerne skulle få et rygelokale, og det røghungrende folk er i stedet forvist til halvtage og åbne bjælkehytter, så de i det mindste kan stå i tørvejr. En ide kunne være, at de kan få opsat varmeovne ligesom cafeerne i Norge, som til dels har løst deres problemer med rygerne ved at bygge halvtage udenfor og opsætte varmeovne, som de kan varme sig ved - ligesom vagabonder. Nej, det er ikke sjovt at være ryger mere.
Da jeg holdte med at ryge, var jeg klar til at holde med at ryge. Min far havde fået konstateret kræft og min mor var lige kureret for kræft, hvorfor det pludselig gik op for mig, at jeg nok heller ikke var udødelig. At dø skal vi alle, men at dø langsomt af en sygdom, som langsomt og smertefuldt skulle æde mig op, var jeg ikke helt med på, og det havde jeg heller ikke tænkt mig at blive.
Hver gang jeg tændte en cigaret, tænkte jeg på tjæren og giftstofferne, som jeg sugede ned i mine lunger. Jeg havde tidligere haft nogle halvhjertede forsøg med at holde med at ryge, men denne gang var jeg fast besluttet på at holde. Dette havde utvivlsomt noget at gøre med en bog, som jeg havde fået anbefalet, da den vækkede min bevidsthed om mine rygevaner.
”Endelig ikke ryger” skrevet af forfatteren Allen Carr, er en næsten sikker vej mod cigaretternes endeligt, og hans motiverende ord gør det nemmere at stoppe uden, at cigaretterne savnes. At en bog kan få folk til at stoppe med at ryge, lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det også. Rygeren skal nemlig selv læse bogen og tænke over indholdet. Jeg har set mange mennesker stoppe med røgpindene for at begynde kort tid efter igen. Jeg har dog endnu ikke set nogen, som har læst Allan Carrs bog, som begyndte deres misbrug af røg igen. Derfor tror jeg på, at bogens ord har en effekt, og Allan Carr rammer rygerens inderste med hans teorier og forklaringer. Det er dog naturligt at tvivle, så lån evt. hans ord på biblioteket og modbevis, at man kan holde med sit misbrug med støtte fra en bog.
Efter jeg var stoppet var det noget med: nu har jeg været holdt i 15 minutter, 30 minutter, 40 minutter, 41 minutter, 41.50 minutter, 42 minutter, 42.1 minutter, 42.2 minutter og de første dage snøvlede sig af sted i sneglefart til kalenderen endelig viste, at der var gået en uge. Mindst en gang hver 5. minut overvejede jeg at ryge en cigaret, men jeg vidste dog, at dette blot ville afføde nikotinabstinenser ½ time efter, og jeg havde virkelig ikke lyst til at starte forfra. Dette var en periode, som jeg vidste, ville blive hård, men jeg skulle igennem den. Samtidig prøvede jeg hele tiden at styre min hjerne til at forstå, at jeg ikke gav afkald på noget. Tværtimod valgte jeg et sundere liv uden giftig røg og tjære i mine lunger. Mine indbildte fantasier, om at nikotinrøgen skulle give mig en bedre koncentration og få mig til at slappe af, var blevet modbevidst og forklaret af videnskaben, og jeg kunne ikke længere bruge dette som argument til at fortsætte med tågerne. Jeg havde ingen som helst gode grunde til at fortsætte med giftstængerne. Stik modsat var der et hav af gode grunde til at holde med at ryge, og efter en uges tid blev det lettere og lettere at undvære giften, og jeg tænkte kun på cigaretter en gang om dagen, som senere blev til ca. hver anden dag, til en gang i måneden, til slet ikke at savne dem.
I dag er jeg ekstremt lykkelig for, at jeg er holdt. Specielt når jeg ser mennesker stå udenfor rystende af kulde, og mens de fører armen med giftpinden op til munden gennembløder regndråberne deres i forvejen klamme og fugtige tøj.
Links til ”Endelig ikke ryger”:
http://www.saxo.com/dk/item/allen-carr-endelig-ikke-ryger-haeftet.aspx
Egentlig synes jeg denne hetz mod rygere er noget overdrevet og urimelig. Godt nok er jeg glad for, at jeg slipper for passiv rygning, men at rygerne ligefrem behøver at få influenza, forkølelse og (yderligt) dårligt helbred, ser jeg ingen grund til. Åbenbart er et ikke lovligt, hvis rygerne skulle få et rygelokale, og det røghungrende folk er i stedet forvist til halvtage og åbne bjælkehytter, så de i det mindste kan stå i tørvejr. En ide kunne være, at de kan få opsat varmeovne ligesom cafeerne i Norge, som til dels har løst deres problemer med rygerne ved at bygge halvtage udenfor og opsætte varmeovne, som de kan varme sig ved - ligesom vagabonder. Nej, det er ikke sjovt at være ryger mere.
Da jeg holdte med at ryge, var jeg klar til at holde med at ryge. Min far havde fået konstateret kræft og min mor var lige kureret for kræft, hvorfor det pludselig gik op for mig, at jeg nok heller ikke var udødelig. At dø skal vi alle, men at dø langsomt af en sygdom, som langsomt og smertefuldt skulle æde mig op, var jeg ikke helt med på, og det havde jeg heller ikke tænkt mig at blive.
Hver gang jeg tændte en cigaret, tænkte jeg på tjæren og giftstofferne, som jeg sugede ned i mine lunger. Jeg havde tidligere haft nogle halvhjertede forsøg med at holde med at ryge, men denne gang var jeg fast besluttet på at holde. Dette havde utvivlsomt noget at gøre med en bog, som jeg havde fået anbefalet, da den vækkede min bevidsthed om mine rygevaner.
”Endelig ikke ryger” skrevet af forfatteren Allen Carr, er en næsten sikker vej mod cigaretternes endeligt, og hans motiverende ord gør det nemmere at stoppe uden, at cigaretterne savnes. At en bog kan få folk til at stoppe med at ryge, lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det også. Rygeren skal nemlig selv læse bogen og tænke over indholdet. Jeg har set mange mennesker stoppe med røgpindene for at begynde kort tid efter igen. Jeg har dog endnu ikke set nogen, som har læst Allan Carrs bog, som begyndte deres misbrug af røg igen. Derfor tror jeg på, at bogens ord har en effekt, og Allan Carr rammer rygerens inderste med hans teorier og forklaringer. Det er dog naturligt at tvivle, så lån evt. hans ord på biblioteket og modbevis, at man kan holde med sit misbrug med støtte fra en bog.
Efter jeg var stoppet var det noget med: nu har jeg været holdt i 15 minutter, 30 minutter, 40 minutter, 41 minutter, 41.50 minutter, 42 minutter, 42.1 minutter, 42.2 minutter og de første dage snøvlede sig af sted i sneglefart til kalenderen endelig viste, at der var gået en uge. Mindst en gang hver 5. minut overvejede jeg at ryge en cigaret, men jeg vidste dog, at dette blot ville afføde nikotinabstinenser ½ time efter, og jeg havde virkelig ikke lyst til at starte forfra. Dette var en periode, som jeg vidste, ville blive hård, men jeg skulle igennem den. Samtidig prøvede jeg hele tiden at styre min hjerne til at forstå, at jeg ikke gav afkald på noget. Tværtimod valgte jeg et sundere liv uden giftig røg og tjære i mine lunger. Mine indbildte fantasier, om at nikotinrøgen skulle give mig en bedre koncentration og få mig til at slappe af, var blevet modbevidst og forklaret af videnskaben, og jeg kunne ikke længere bruge dette som argument til at fortsætte med tågerne. Jeg havde ingen som helst gode grunde til at fortsætte med giftstængerne. Stik modsat var der et hav af gode grunde til at holde med at ryge, og efter en uges tid blev det lettere og lettere at undvære giften, og jeg tænkte kun på cigaretter en gang om dagen, som senere blev til ca. hver anden dag, til en gang i måneden, til slet ikke at savne dem.
I dag er jeg ekstremt lykkelig for, at jeg er holdt. Specielt når jeg ser mennesker stå udenfor rystende af kulde, og mens de fører armen med giftpinden op til munden gennembløder regndråberne deres i forvejen klamme og fugtige tøj.
Links til ”Endelig ikke ryger”:
http://www.saxo.com/dk/item/allen-carr-endelig-ikke-ryger-haeftet.aspx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar