Store bryster og stor selvtillid

Er pigernes drøm om større bryster en reel mulighed for at øge selvtilliden eller er det blot et desperat forsøg på at påkalde sig opmærksomhed. Vi spørger og lader dig være dommeren.

Store bryster er moderne, og flere og flere unge piger får lavet et indgreb, som gør deres overkrop væsentlig større. Små piger på helt ned til 7 år går og overvejer, hvordan deres bryster mon kommer til at se ud, når de bliver store. Antallet af brystoperationer er ca. 5000 årligt, og det er i kraftig vækst.

Men hvad er det som gør, at pigerne nu til dags tror, at man ikke er kvinde, hvis brysterne ikke er store? Er det fordi mændene/drengene kun kigger på pigernes bryster? Eller er det mediernes fremstilling af kvinden? Sidst men ikke mindst, hvilke konsekvenser kan brystoperationerne have?

I forbindelse med udfærdigelsen af en rapport, har jeg haft muligheden for at interviewe flere forskellige mennesker om deres holdning til emnet forstørrede bryster. Svarene som gengives her på websiden, giver et godt billede af den gængse mening omkring forstørrede bryster.

Den første jeg udspurgte, var drengen Hugo på 16 år. Han var glad og smilende og emnet bryster lod absolut ikke til at gøre hans humør værre – tværtimod. Han var klædt i cowboybukser, sweater og så gennemsnitlig ud.
Hvad er det første du lægger mærke til ved en pige?
- Hvordan hun ser ud. Om hun ser godt ud.
Hvad vil du sige til, hvis din kæreste kom og ville have lavet større bryster?
- Det kunne være fedt nok. Hvis hun selv ville få det bedre med det.
Vil du helst have en piger med små naturlige bryster. Eller en med silikone bryster?
- Helst en pige med store naturlige bryster – griner – men ellers er det lige meget
Hvad tæller mest. Udseendet eller personligheden?
- Begge dele er vigtige, men udseendet skal selvfølgelig være i orden.
Har bryster nogen betydning for drenge?
- For nogle er det rigtig vigtigt. Det betyder også noget for mig, og en pige som er flad som et strygebræt er ikke min smag.
Hvorfor tror du, at piger får lavet deres bryster større?
- For at blive mere sexede.
Hvad med pigerne. Hvad kigger de efter hos en dreng tror du?
- Om vi er trænede, vores tøjstil og udseendet.

Pige Beatrice på 15 år, fandt også emnet interessant. Hun var mørkhåret med langt hår og klædt i en kjole med bare arme og let nedringet kjole og på vej i byen.
Hvad er det første du ligger mærke til hos en pige?
- Kroppen.
Og hos en dreng?
- (griner og rødmer lidt) også kroppen.
Hvorfor tror du, at piger/kvinder får silikone bryster?
- Fordi de er utilfredse med deres udseende og tror drenge tænder på store bryster.
Tror du også drengene tænder på det?
- Ja, de fleste drenge kan vist godt lide store bryster.
Hvorfor tror du det?
- Det kan man jo se. Alle de populære piger har store bryster. Også i film og pornofilm og såd’nHvad tror du drenge kigger efter på en pige ved første indtryk?
- Hendes bryster.
Kender du selv nogen der har fået lavet større bryster?
- Ja, en af min søsters veninder fik et par bryster foræret af sin kæreste.
Hvad ville du sige, hvis din kæreste bad dig om, at få lavet større bryster?
- Glem det. Hvis han ikke kan lide mig, som jeg er, kan han glemme det.

Drengen Jesper på 16 år var klar til at give sin mening. Klædt i hip-hop tøj med kasket og hængerøvsbukser.
Hvad er din mening om forstørrede bryster?
- Det er fint nok. Bare de ikke bliver for store.
Hvis din kæreste ville have lavet større bryster, hvordan ville du så reagere?
- Klappe hende på skulderen og sige ”godt for dig, skat” – (griner)
Ville du betale et par til din kæreste hvis hun spurgte?
- Lige nu kører jeg med aviser, så det tror jeg ikke. Måske i fremtiden.
Hvad ser du først ved på en pige?
- Hendes krop.
Hvad tæller? Udseendet eller personligheden?
- Udseendet. Måske også personligheden - lidt.

En pige på 14 år, som sagde hun hed Susie, havde sin klare overbevisning om emnet. Hun var lyshåret, havde push-up bra og bar mave. Lignede en der var væsentlig ældre end hun oplyste.
Hvad er din mening om forstørrede bryster?
- Det er helt ok. Jeg vil gerne selv have mine lavet større.
Skal du ikke først blive voksen?
- (kigger irriteret på mig) min mor siger, at jeg ikke må få lavet brysterne større før jeg er 18 år.
Kender du nogen, som har fået lavet brysterne større?
- Ja, mange. En af min mors veninder havde så store bryster, at hun måtte have dem lavet mindre, da hun fik ondt i ryggen.
Hvorfor vil du gerne have store bryster?
- Fordi jeg så bliver mere sexet og glad.

En anonym kvinde på 41 år som arbejder indenfor sexindustrien har fået brysterne forstørret.
Hvorfor har du fået lavet større bryster?
- Da jeg kom i begyndelsen af 30-erne og fik min første unge, begyndte mine bryster at hænge, og jeg skulle have et eller andet lavet ved dem. Så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne benytte muligheden og få dem gjort større, da det er et plus i mit arbejde.
Kender du andre, som har fået lavet brysterne større?
- I min branche er det noget, som alle får lavet.
Hvad synes du om det?
- Det er fint nok. Nogle af de unge piger overdriver dog, så de får en DD- eller E-skål, og de får vildt ondt i ryggen, men ellers er det godt. Man bliver meget gladere, når det hele sidder rigtigt igen. Kunderne spørger også efter en igen.
Er der ellers ingen bivirkninger?
- Nej. Det vil sige, at før var der noget med, at der kunne gå hul på implantaterne, og jeg skal have silikonen skiftet hver 10. år, da det er holdbarheden, men alt i alt er det godt.Så det er også godt for din personlighed?
- Ja, det er da. Jeg har fået det meget bedre igen.
Hvis der sidder nogle unge piger derude og tænker på at få lavet brysterne store, hvad vil du så råde dem til?
- Hvis de har små bryster, som de er ked af, skal de bare gå til fadet.

Flemming på 45 år har været medejer af flere pornobutikker og producent på flere pornofilm, og han har mødt flere tusind kvinder gennem hans tid i sexindustrien. Herunder forskellige bordeller. Han indvilligede i at besvare spørgsmål omkring forstørrede bryster.
Hvad er det første du ligger mærke til hos en kvinde?
- Selvfølgelig er udseendet det første jeg ser, men personligheden er klart det vigtigste bagefter. Det kan være lige meget, om hun ligner en model, hvis hun er en heks indeni. De helt dejlige tror tit, at de kan slippe af sted med hvad som helst.
Hvorfor tror du, at piger/kvinder får silikone bryster?
- Fordi de har det dårligt med dem selv, og de tror, at større bryster vil hjælpe dem.
Tror du, at disse kvinder får det bedre med dem selv?
- Nej. Måske det første stykke tid, men problemerne vender hurtigt tilbage.
Hvorfor tror du det?
- Erfaring.
Hvis din kæreste ville have lavet større bryster, hvordan ville du så reagere?
- Jeg ville nok snakke med hende for at høre, hvorfor hun vil det. Hvis jeg kan lide svaret vil jeg nok give hende et par. Jeg er dog udmærket tilfreds med hendes c-skål, og det er hun også selv, så det laver vi ikke om på.
Ville du betale et par til din kæreste hvis hun spurgte?
- Hvis jeg kan lide hendes svar.

Virker brystimplantater
Ca. 3 mio. mennesker i verden har fået foretaget en brystoperation. Hvor mange kvinder accepterer deres små bryster, ønsker andre at rette på den derved manglende femininitet og heraf nedsatte selvtillid og generthed. Mange kvinder vil ikke vise sig offentligt i bikini eller lignende og de stopper bh'en ud med vat, strømper og indlæg. Undersøgelser foretaget på kvinder der har fået foretaget en brystforstørrende operation, har vist at operationen kan have en væsentlig positiv indflydelse på de psykiske problemer i forbindelse med de små bryster.

Så hvis man har de problemer, kan det måske være en løsning, men i alle tilfælde bør man vente til kroppen er mindst 21 år, da den ikke er færdigudviklet før


Check andre artikler på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Køb julegaven billigst og sikkerst

Decembermåned og julen som hører hertil er den tid af året, hor der bliver købt og solgt flest gaver. Dette medfører, at mange butikker (dog ikke alle) yder den service, at man kan tilbagelevere en vare og blive kompenseret med kontantbeløbet, gavekort eller bytning til en anden varer i butikken. Der er dog ingen lovgivning, som tvinger butikkerne til at tage varen retur, men langt de fleste yder dog heldigvis servicen, da de ellers vil gå glip af mange handler fra de såkaldte tvivlere, som ikke er sikre på om gaven vil falde i god jord hos modtageren. Så hvis varen ikke kan leveres tilbage, ville tvivleren ikke turde købe den, og butikken vil ganske enkelt sælge mindre. En anden årsag til, at butikkerne frivilligt tager gaver/varer retur er deres omdømme og ry, da det opfattes som meget dårlig service, hvis de lader kunden stå med uønskede varer.

Ikke alle bytter
Når vi køber julegaver, er det altså en god ide at checke hvorvidt varen kan byttes i butikken og i hvor lang tid, da det jo kan være at modtageren allerede har modtaget samme varer, at størrelsen ikke passer eller noget helt andet, som gør, at modtageren ikke får glæde af gaven. Nogle butikker yder kun deres byttegarantiordning op til jul, da det er her, hvor hovedparten af gaverne bliver købt, og der er stor forskel på, hvordan de kompenserer returvarer. Hvis butikken ikke skilter med, at de tager varer retur, er det en god ide, hvis man får det på skrift med butikkens stempel, når vi handler, da det ellers kan være, at en anden ekspedient ikke kender til løftet. Hvis butikken yder tilbagelevering, har man selvfølgelig ret til hvad der svarer til det fulde beløb og ikke kun udsalgsprisen, hvis varen i mellemtiden skulle være kommet på udsalg.

Returret og billigst
En måde hvorpå man kan sikre sig både en god pris og sikkerhed for at kunne levere varen retur er ved at surfe og handle på nettet. Købeloven sikrer nemlig, at der ved alle indkøb, som bliver foretaget på Internettet i danske butikker, skal være mindst 14-dages returret. Dog vil omkostningen ved portoen, når varen sendes retur, oftest falde tilbage på bytteren, men hvis man ikke har brug for varen, er det oftest en lille omkostning i forhold til varens værdi. Portoprisen for at varen er blevet fremsendt til kunden, skal butikken også dække. Det vil altså sige, at hvis man fx har købt et par Lewisbukser til 400 kr. og portoen var 50 kr., så skal butikken tilbagebetale alle 450 kr. og ikke kun de 400 kr. for bukserne. Samtidig er der mulighed for at få varen til en god pris, da man på nettet kan sammenligne næsten alle priser og butikker i Danmark, og man kan derved få varen til den bedst mulige pris.

Ikke lutter solskin
Når man handler på nettet, skal man dog være opmærksom på flere ting. For det første gælder købeloven kun for butikker, og hvis du handler hos en privat, har du ikke ret til tilbagelevering osv. En anden ting er, at der eksisterer usikre butikker, som ikke er alt for troværdige, og som på forskellig måde snyder deres kunder eller yder dårlig service. Handel derfor kun med firmaer, som du kender eller som du har ”Googlet”. Hvis firmaet har for vane at snyde, skal der nok være nogen, som har skrevet på nettet om det. Sikker dig også, at firmaet har ”e-mærket”, som er e-mærkefondens mærke for god etsik opførsel på nettet og efterfølgelse af forbrugernævnets anordninger. Hvis du vælger at betale med betalingskort, er der både fordele og ulemper ved det. Fordelen er, at du kan tilbagekalde beløb fra butikker, hvis du aldrig har modtaget varen. Ulempen er, at hvis du angiver dine kortoplysninger på en ikke-sikker side, så vil dine betalingsoplysninger kunne opfanges og misbruges. Langt størstedelen af betalingssider er dog sikre, men du kan se det på websidens adresse ved, at der skal stå ”https:” frem for kun ”http:”.

Lidt om garanti og tillægsforsikringer
Uanset hvor vi handler i Danmark, får vi to års reklamationsret, hvor vi gratis har ret til, at få varen repareret eller byttet, hvis den er gået i stykker af sig selv. Ifølge købeloven får forbrugeren endda lov til selv at vælge, hvorvidt varen skal byttes eller repareres. Dog kan forhandleren ændre anmodningen til en reparation, hvis kundens anmodning ellers vil give en forholdsvis stor omkostning. Spørgsmålet om hvorvidt forbrugerens krav er urimeligt, skal for Forbrugernævnet, som vil lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen samt varigheden af reparation. Som udgangspunkt har forbrugeren dog selv valget. Hvis man selv er skyld i, at varen er blevet defekt er man uden rettigheder hos forhandleren, med mindre man har en tillægsforsikring. Det er dog yderst sjældent, at sådan en forsikring kan svare sig, da man oftest har en ulykkesforsikring eller familieforsikring, som netop er beregnet til selvforskyldte uheld (fx hvis man taber et fjernsyn, styrter på cyklen og smadrer brillerne eller lignende).

Vores sygeplejerske arbejder på en artikel med julegave ideer 2008 fra lille til gammel, men hvis du ikke kan vente på det – god shopping.

Check vores andre artikler på: Decembermåned og julen som hører hertil er den tid af året, hor der bliver købt og solgt flest gaver. Dette medfører, at mange butikker (dog ikke alle) yder den service, at man kan tilbagelevere en vare og blive kompenseret med kontantbeløbet, gavekort eller bytning til en anden varer i butikken. Der er dog ingen lovgivning, som tvinger butikkerne til at tage varen retur, men langt de fleste yder dog heldigvis servicen, da de ellers vil gå glip af mange handler fra de såkaldte tvivlere, som ikke er sikre på om gaven vil falde i god jord hos modtageren. Så hvis varen ikke kan leveres tilbage, ville tvivleren ikke turde købe den, og butikken vil ganske enkelt sælge mindre. En anden årsag til, at butikkerne frivilligt tager gaver/varer retur er deres omdømme og ry, da det opfattes som meget dårlig service, hvis de lader kunden stå med uønskede varer.

Ikke alle bytter
Når vi køber julegaver, er det altså en god ide at checke hvorvidt varen kan byttes i butikken og i hvor lang tid, da det jo kan være at modtageren allerede har modtaget samme varer, at størrelsen ikke passer eller noget helt andet, som gør, at modtageren ikke får glæde af gaven. Nogle butikker yder kun deres byttegarantiordning op til jul, da det er her, hvor hovedparten af gaverne bliver købt, og der er stor forskel på, hvordan de kompenserer returvarer. Hvis butikken ikke skilter med, at de tager varer retur, er det en god ide, hvis man får det på skrift med butikkens stempel, når vi handler, da det ellers kan være, at en anden ekspedient ikke kender til løftet. Hvis butikken yder tilbagelevering, har man selvfølgelig ret til hvad der svarer til det fulde beløb og ikke kun udsalgsprisen, hvis varen i mellemtiden skulle være kommet på udsalg.

Returret og billigst
En måde hvorpå man kan sikre sig både en god pris og sikkerhed for at kunne levere varen retur er ved at surfe og handle på nettet. Købeloven sikrer nemlig, at der ved alle indkøb, som bliver foretaget på Internettet i danske butikker, skal være mindst 14-dages returret. Dog vil omkostningen ved portoen, når varen sendes retur, oftest falde tilbage på bytteren, men hvis man ikke har brug for varen, er det oftest en lille omkostning i forhold til varens værdi. Portoprisen for at varen er blevet fremsendt til kunden, skal butikken også dække. Det vil altså sige, at hvis man fx har købt et par Lewisbukser til 400 kr. og portoen var 50 kr., så skal butikken tilbagebetale alle 450 kr. og ikke kun de 400 kr. for bukserne. Samtidig er der mulighed for at få varen til en god pris, da man på nettet kan sammenligne næsten alle priser og butikker i Danmark, og man kan derved få varen til den bedst mulige pris.

Ikke lutter solskin
Når man handler på nettet, skal man dog være opmærksom på flere ting. For det første gælder købeloven kun for butikker, og hvis du handler hos en privat, har du ikke ret til tilbagelevering osv. En anden ting er, at der eksisterer usikre butikker, som ikke er alt for troværdige, og som på forskellig måde snyder deres kunder eller yder dårlig service. Handel derfor kun med firmaer, som du kender eller som du har ”Googlet”. Hvis firmaet har for vane at snyde, skal der nok være nogen, som har skrevet på nettet om det. Sikker dig også, at firmaet har ”e-mærket”, som er e-mærkefondens mærke for god etsik opførsel på nettet og efterfølgelse af forbrugernævnets anordninger. Hvis du vælger at betale med betalingskort, er der både fordele og ulemper ved det. Fordelen er, at du kan tilbagekalde beløb fra butikker, hvis du aldrig har modtaget varen. Ulempen er, at hvis du angiver dine kortoplysninger på en ikke-sikker side, så vil dine betalingsoplysninger kunne opfanges og misbruges. Langt størstedelen af betalingssider er dog sikre, men du kan se det på websidens adresse ved, at der skal stå ”https:” frem for kun ”http:”.

Lidt om garanti og tillægsforsikringer
Uanset hvor vi handler i Danmark, får vi to års reklamationsret, hvor vi gratis har ret til, at få varen repareret eller byttet, hvis den er gået i stykker af sig selv. Ifølge købeloven får forbrugeren endda lov til selv at vælge, hvorvidt varen skal byttes eller repareres. Dog kan forhandleren ændre anmodningen til en reparation, hvis kundens anmodning ellers vil give en forholdsvis stor omkostning. Spørgsmålet om hvorvidt forbrugerens krav er urimeligt, skal for Forbrugernævnet, som vil lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen samt varigheden af reparation. Som udgangspunkt har forbrugeren dog selv valget. Hvis man selv er skyld i, at varen er blevet defekt er man uden rettigheder hos forhandleren, med mindre man har en tillægsforsikring. Det er dog yderst sjældent, at sådan en forsikring kan svare sig, da man oftest har en ulykkesforsikring eller familieforsikring, som netop er beregnet til selvforskyldte uheld (fx hvis man taber et fjernsyn, styrter på cyklen og smadrer brillerne eller lignende).

Vores sygeplejerske arbejder på en artikel med julegave ideer 2008 fra lille til gammel, men hvis du ikke kan vente på det – god shopping.

Check vores andre artikler på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Kender du din familie

Der eksisterer flere forskellige familietyper med fordele og ulemper. Kan du genkende din familie?

Den tidligere familie som vi kendte var et gift par med nogle børn. I dag består en familietype ikke længere kun af en, men mange forskellige familier. Det kan være et par, der kommer fra andre forhold med børn, som stifter en ny familie. Disse behøver ikke at være gift og måske kommer der også børn i det ”nye” forhold. Sociolog Lars Dencik beskriver familien på en ny måde, som ikke længere handler om hvordan familien ser ud, men om hvordan familien fungerer:

”Team familien”, som er den moderne og stærke familie. I denne familie har individet mulighed for, at pleje sin individualitet, samtidig med at individet også er opmærksom på at opretholde fællesskabet, som en familie kræver, for at kunne fungerer optimalt. Den måde, hvorpå dette opnås er via aftaler, der er fundet frem til via forhandlinger. Dette familieklima er karakteristisk ved at være demokratisk, diskuterende og søger kompromiser (hvilket også kan ses, idet aftalerne går via forhandlinger). ”Team familien” bliver af eksperter rost som den ideelle familie og det familiebegreb, som vi bør stræbe efter.

”Den patriarkalske familie” er den traditionelle stærke familie, som bygger på at manden tjente pengene til familien, og derfor bestemte hvad der skulle ske i hjemmet. I dag er denne familieform ikke nær så udbredt, og familiens overhoved kunne i dag lige så vel være en kvinde som en mand. I denne familieform træffer familiens overhoved, de væsentlige beslutninger og familiens individer må underlægge sig overhovedets beslutninger. Familieformen prioriterer familiefællesskabet højt men dette er på bekostning af individets behov, og problemer vil i denne familieform være svære at løse, da beslutningerne kun tages af en person. Familien er hierarkisk opbygget og bliver af eksperter betragtet som en familieform der er umoderne, da individet konstant må opgive sine behov og gå på kompromis med sig selv.

”Svingdørsfamilien” er den moderne men svage familie. I denne familieform er det individet der sættes i fokus, og bortset fra at familien bor under samme tag, har medlemmerne i denne familie ingenting til fælles. Individet har i denne form stor frihed til at pleje sig selv, sit ego og sine interesser, og ”svingdørsfamilien” plejer ikke fællesskabet i familien. Kontakten mellem familiemedlemmerne er minimal og man forsøger ofte at undgå hinanden, hvorfor familien ikke kender til problemer eller glæder, som de andre familiemedlemmer har. Man mødes i svingdøren og får aldrig snakket sammen. Her spiller individet og individets behov den centrale rolle, og måltidet ses som et praktisk
individuelt foretagende. Karriere og arbejde bliver betragtet som vigtigere end familien. Eksperter betragter ”svingdørsfamilien” som en underskudsfamilie, da man i den familieform ikke har ressourcer og energi nok til at interessere sig og støtte hinanden.

”Socialt akvarium”, som er den moderne, svage familie. I denne familie tilbringer familiemedlemmerne meget tid sammen, men uden noget synderlig aktivitets niveau. Fællesskabet plejes ikke, og familien ser måske bare fjernsyn sammen. Der lægges overhovedet ikke vægt på særlige samværsritualer. Det skyldes ikke individet plejer sit eget ego, da denne familieform hverken har individet eller fællesskabet i fokus. Individerne i denne familie lader deres liv slå til og flyder billedligt talt rundt som en fredelig fisk i sit akvarium. Denne familie bliver af eksperter betragtet som en familie, hvor man hverken får plejet individet eller fællesskabet.

Blev du klogere.
Check også vores hjemmeside på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Er dit barn på stoffer

Indtagelse af narkotiske stoffer er blevet en trend blandt vores unge. Konsekvenserne kan dog blive fatale, og som forælder bør man ikke ignorere problemet.

Ved dannelsen af sin identitet i teenageårene, er det normalt for den unge dels at tage afstand fra sine forældre, og jo mere forældrene holder ved, og prøver at dominere barnet, jo større skridt vil den unge tage for at blive sin egen ”herrer”. Teenageårene er også tiden, hvor den unge afprøver grænser og udforsker verden. I dag er der mange unge som eksperimenterer med narkotika oftest hash (ca. 36% af unge under 20 år har prøvet det), men også mange benytter de såkaldte feststoffer som amfetamin (10% af UU20), kokain (4% af UU20) og ecstacy (4% af UU20) eller svampe (3% af UU20).

Feststofferne er egnede til fest, da de giver følelsen af mod, selvtillid og samtidig er de opkvikkende, og brugeren behøver ikke søvn. Når stoffet holder op med at virke, kan der føles rastløshed, irritation, nervøsitet, paranoia og brugeren vil både fysisk og psykisk være ”smadret”.

De fleste unge afprøver kun stofferne en enkelt eller nogle få gange, men selvfølgelig er der nogle som bliver suget længere ind i miljøet, og som langsomt bliver faste weekendsmisbrugere. Dette er personer, som fester hver weekend, og som lever for weekendfesterne. I hverdagene vil de være apatiske og sløve, selvom de dog ofte følger en uddannelse eller udfører et job. Disse vil normalt begynde at bruge ”downere”, hvilket er sløvende midler for at mildne eftervirkningerne af weekendens brug af feststoffer. ”Downere” kan være alt fra hash til sovepiller, morfin og heroin. ”Downere” er også normale at bruge til at falde ned, da brugeren ved stor indtagelse af fx amfetamin kan risikere ikke at falde i flere døgn. Hvis der skal passes arbejde eller skole, kan det være meget hårdt uden søvn.

Som forælder kan det være svært at observere om ens barn er på vej til at blive weekendmisbruger eller om det var en engangsforestilling, men hvis den unge hver weekend går i byen og ikke sover – eller hvis andre af virknings- eller eftervirkningseffekterne viser sig ofte, bør alarmklokkerne ringe.

Hvad man som forælder skal gøre, kan være svært at afgøre, og det afhænger til dels af det forhold, som de enkelte forældre i forvejen har til deres barn, og hvilke motiver barnet har til at indtage stofferne. Dette kræver, at man som forælder også kigger indad og overvejer om man evt. er for dominerende eller måske ikke har ofret tid og opmærksomhed nok på sit barn det seneste stykke tid og om en voldsom reaktion med forbud og kontrol vil resultere i en uønsket virkning, så den unge blot optrapper misbruget. Enten for at løsrive sig fra sine forældres regler og normer eller også for at få yderligere opmærksomhed ud fra devisen ”dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed”.

Mange unge eksperimenterer med narkotika uden, at det har noget med forældrene at gøre, og hvis de bliver klar over, at det faktisk gør deres forældre ked af det og nervøse for dem, vil de stoppe eksperimenterne.

Hvis man har mistanke til at sit barn bruger narkotika, bør man i alle tilfælde konfrontere sit barn med det og snakke det igennem. Man må for alt i verden ikke lade som ingenting og tro det går over af sig selv, og man bør researche nok til at vide hvordan de forskellige narkotikatyper, som barnet indtager, virker og indtages. Hvis forældrene ikke kender narkotikaenes virkning og hvordan det indtages, vil det være svært for den unge at skulle acceptere indsigelser, da ”de gamle ikke aner, hvad de snakker om”.

Hvis den unge nægter at have indtaget narkotika, selvom der er flere symptomer på det, findes der forskellige testplader, som kan undersøge om den unge taler sandt. Selvom det kan føles forkert og grænseoverskridende, er det jo for den unges egen skyld, og hvis personen ikke har indtaget noget, bør han/hun være ligeglad med en testplade. Hvis testpladen er negativ for narkotika, dukker spørgsmålet om hvorfor symptomerne så viser sig.

Nogle mennesker kan fylde sig med stoffer gennem hele livet, uden der kommer skyggen af bivirkninger, mens andre blot skal ryge hash en enkelt gang for at udløse en narkose. Narkotika er altså ikke ufarligt, og hvis den unge endelig skal eksperimentere, er det vigtigt, at de gør det på en sikker og hensigtsmæssig måde og under ordnede forhold. Bedst og mest sikkert vil det dog være hvis den unge ikke benyttede sådanne rusmidler.

Check også vores hjemmeside på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Forkæl din partner med massage

Massage er påvirkning af kroppe gennem strygning, tryk, ryk, stræk og vind. Massage kan få os til at slappe af i kroppens muskler, og dagligdagens spændinger og frustrationer løsnes. Samtidig kan det være en god begyndelse til forspil, selvom det selvfølgelig ikke behøver at være det.

Giv evt. din partner udsigten til massage, når i skal ses, og alene udsigten til at få en dejlig rar massage, kan opbygge spænding og glæde. Specielt hvis du henviser til massagen og hvordan hele hans/hendes krop skal forkæles, når i skal ses.

Forberedelser
Før massagen skal massøren selvfølgelig sørge for rene hænder og aftage armbånd, ringe osv. Rummet som massagen foregår i må meget gerne være lidt over stuetemperatur (da varme får musklerne til at slappe af), og massageolien må skal helst være lun, så den er behagelig at få på kroppen. Massagen skal selvfølgelig helst foregå i rolige omgivelser, hvor i ikke bliver forstyrret af børn, telefon osv., og lyset må godt være let dæmpet (evt. med stearin eller aromalys). Liggeunderlaget bør være forholdsvis fast, da personen, som du masserer ellers kan synke ned i madrassen, og det kan være svært for massøren at finde en god stilling at massere fra.

Når alle forberedelser er klaret, er i klar til at gå i gang med massagen. Tag tøjet af og dæk områderne, som ikke skal masseres med det samme med et håndklæde. Hvis omgivelserne tillader det, så sid på knæ ved din partners hoved med et knæ på hver side af hovedet, og start massagen ved at lægge dine hænder på partnerens skulderblade, og lav derefter langsomme og bløde strøg med begge hænder fra ydersiden af skuldrene og ind mod rygsøjlen.

Ryggen
Løft vinklen på hænderne lidt og lad fingerspidserne fortsætte ned til korsbenet, men du fortsætter udefra og ind til rygsøjlen stykke for stykke. Når du når korsbenet, lader du hænderne glide ned over ballerne og ud til siden. Herefter trækker du dem langsomt op af ryggens sider indtil du når armhulen, og du trækker dem over skuldrene og ind mod midten igen. Gentag hele den procedure indtil ryggen bliver blød og afslappet. Masser da skulderpartiet let og fortsæt ved at lave lette strøg med fingerspidserne på nakken op til kraniekanten.

Baller og hofteben
Sid på knæ ud for partnerens ene hofte, og lad langsomt hænderne glide ned af på hver side rygsøjlen indtil når korsbenet. Lav cirkelbevægelser på korsbenet, og fortsæt efter nogle gange med en glidende cirkelbevægelse ud på hoftebenet og op på ballerne. Afslut ved at massere en balle af gangen med æltende bevægelser til musklerne er afslappede.

Bagbenene
Sid på knæ med spredte ben mellem det af din partners bagben, som du har planlagt at starte med at massere. Læg håndfladerne på den nederste del af lægmusklen, og lad dem glide op til knæhasen, som du massere med fingerspidserne. Fortsæt op af baglåret med håndfladerne, og stop lige inden du når skridtet. Lad begge hænder glide ud til ydersiden af låret indtil du når hoften. Lad håndfladerne glide ned ad benet på ydersiden nogle gange. Giv derefter det andet ben samme tur.

Når det andet ben er masseret, så stryg indersiden op ad begge ben med håndfladerne samtidigt, og stryg håndfladerne ned igen på benenes ydersider. Efter nogle gange, er benet færdigmasseret.

Ben og fødder
Bed din partner vende sig, så han/hun lægger på ryggen. Sid dig på knæ mellem din partners spredte ben, og læg håndfladerne øverst på forsiden af det ene af benene, og lad langsomt håndfladerne glide ned ad benet indtil du når foden. Lad den ene hånd glide ud på ydersiden af benet og den anden hånd på indersiden af benet og stryg langsomt håndfladerne op ad benets sider. Håndfladen på indersiden stopper lige inden kønsdelene og glider op på oversiden
Afslut benet ved at tage din partners ene fod og ”knæk” ydersiden af foden, og masser herefter undersiden af foden med din tommeltot. Tag den anden fod bagefter.

Check vores hjemmeside: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Barnet - ikke statussymbol men menneske

Hvis alle dem som på et tidspunkt har sagt "jeg vil ikke have børn", havde fået deres vilje, så var mennesket i dag en udød race.

Hvor mennesket tidligere næsten levede for at reproducere sig selv, så har den moderne kvinde mange andre ønsker og prioriteringer. Dette har dog ikke betydet, at vi er holdt helt med at få børn, men vi får færre, og vi får dem i en ældre alder. Vi ønsker først at have karriere, økonomi og andre praktiske foranstaltninger i orden, før vi vælger at blive gravide. Dette betyder, at vi i gennemsnit får ca. 1.8 barn.

Lykkelige forældre
Selvom det kan lyde sådan, er det dog ikke alle, som planlægger deres graviditet. Specielt yngre kvinder har risiko for at blive gravide med en "smutter". Dette på trods så bliver forældre, uanset omstændighederne, som regel meget lykkelige for deres børn.

Børn - det nye statussymbol
Hvor børn tidligere hørte automatisk til kernefamilie, har børnene i mange nye familier fået en ny rolle som statussymboler. Specielt børnene blandt den højere (middel)klasse blevet statussymboler, som udstråler overskud. Det er især blandt familier, som allerede har opnået en høj karrieremæssig placering, har købt deres drømmebil, drømmehus og de har fået udskiftet køkken, badeværelse og have. Der er ikke flere ting at ordne eller købe, og nu er turen så kommet til børn.
Disse forældre har bevidst udsat beslutningen om at få børn for at prioritere karriere og økonomi højere. Det er mennesker, som er vant til at vurdere og måle sig selv i forhold til omgivelserne gennem materielle værdier. Da BMW'en er lidt større end naboens, opfatter de sig som lidt bedre mennesker end naboen. De har høje forventninger til sig selv og livet, og ligesom alle andre værdier, som de ejer, ønsker de også deres børn skal være bedre end alle andre børn. Derfor bliver deres børn klædt med det bedste og dyreste modetøj; barnet vil konstant modtage materielle goder, som vil forsøge at overgå deres omgangskreds, og barnet kommer selvfølgelig til at gå i den bedste instituion og skole, som lokalområdet har at byde på.

Hvis du ikke gør det, elsker vi dig ikke mere
Forældrenes forventninger til disse børn ligner deres egne ambitioner, og barnet vil meget sjældent blive respekteret for det menneske, som det er. Disse børn føler sig uelskede og får et mindreværd, da de ikke bliver accepterede, som de er. Fx ville sådanne forældre opsætte mange regler for deres barn, da de bruger barnet til at styrke deres egen prestige. Forældrene vil komme med udtagelser som "har du leget i mudder, det er du meget bedre end", "har du kun fået 10 i karakter. Hvis du skal blive til læge, må du altså til at tage dig sammen", "nej, det tøj passer da ikke til dig". En af de værste sætninger, som man kan komme med til sine børn er "hvis du ikke gør det, elsker vi dig ikke mere".

Misbrug af narkotika og sprut
Som det kloge observante menneske, som du er, har du sikkert fanget budskabet om, at vi aldrig skal prøve at lave vores børn om til noget andet, end de er. Hvis vi ikke accepterer og respekterer børnene, som de er, får de et dårligt selvværd og udvikler det som psykologerne Donald W. Winnicott og Stern kalder et "falsk jeg".
Hvor selvtillid er noget midlertidigt, som konstant kan svinge, er selvværd noget, som er cementeret i barndommen og som aldrig kan ændres. Et dårligt selvværd gør det svært for en person at elske sig selv og andre, og det medfører ofte misbrug af alkohol eller narkotika. Opmunter derfor barnet og dets personlighed, og lad barnet forstå, at du elsker det, som det er og ikke pga. materielle goder eller resultater.

Roser med omtanke
Dette betyder dog ikke, at vi skal rose vores børn uden omtanke. Ros kan også være skadeligt for barnets selvværd, da man gennem rosen indirekte signaler, at man konstant vurderer barnet og dets resultater. Hvis forældren fx siger: "Nej, hvor er du god til at gynge", "det var godt driblet uden om målmanden" er det samtidig en bedømmelse af barnet, og barnet risikerer at få et dårligt selvværd, da det ikke føler sig elsket som den person, som det er, men pga. resultaterne. I stedet bør man som forælder sige noget i stil med "det gør mig glad at se dig lege på gyngen" og "det varmer mig indeni at se, hvordan det morer dig at spille fodbold". Sådanne sætninger fortæller inddirekte, at du elsker barnet, som det er.

Calvin Klein underbukser og vi elsker dig
Dyrt mærketøj og materielle goder kan også have en negativ effekt på barnet. Barnet kan hurtigt tro, at omgivelserne kun bryder sig om det pga. mærketøjet og de materielle goder. Hvis barnet først har fået denne opfattelse, vil det føle sig alene og værdiløst, hvis det bliver iført ikke-mærketøj. Omvendt skrives det i pressen, at børn helt ned til 8-9 år har oplevet at blive mobbet, da de ikke havde Calvin Klein underbukser på til idræt, men det er jo en helt anden historie.

Der er mange informationer og gode råd omkring børn lige fra babyer til teenagere, fra "normal familier" til "nysamlede familier", fra piger til drenge og fra omsorgstruede til forkælede børn og meget, meget mere. Her på familierådgiveren vil vi prøve at rådgive vidt og bredt. Check os ud på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Pengeproblemer og vi skrider fra hinanden

Økonomiske kriser har historisk altid medført en stigning af antallet af ægteskaber og parforhold som ender med fiasko.



Økonomi har altid været et af emnerne, som har været årsag til stor diskussion i hjemmet. Som regel skyldes diskussionerne, at forbruget er for højt i forhold til indtjeningen, og der kan være uenighed om, hvordan pengene i familien skal prioriteres. Måske synes kvinden, at hun ikke kan leve uden mindst et par nye Gucci sko i måneden, mens manden ikke vil skære ned på antallet af værtshusbesøg eller måske er det omvendt og manden kan ikke leve uden mindst et par Gucci sko i måneden, og konen vil ikke skære ned på antallet af værtshusbesøg.

Dårlig selvforstærkende cirkel
Da den økonomiske nedtur medfører, at der cirkulerer mindre penge rundt i samfundet, betyder det samtidig, at der bliver handler mindre. At der bliver handlet mindre betyder, at produktionen ikke behøver at være så høj, og derfor er der ikke brug for så mange ansatte. Det betyder igen, at mange bliver uden arbejde og uden (større) indtjening, hvilket igen betyder mindre penge og mindre handel. Den økonomiske nedtur er altså en dårlig cirkel, som er selvforstærkende.

Inkassobranchen i vækst
Uanset hvilket branche vi arbejder i, er vi næsten sikre på at blive ramt af den økonomiske nedtur på en eller anden måde. Bortset fra inkasso-branchen vil langt de fleste brancher opleve mindre efterspørgsel og dermed nedgang, og det vil formentlig betyde besparelser, fyringer og mindre overarbejde.

Skilsmisser kan aflæses på de økonomiske tal
I familierne vil vi også kunne mærke denne nedgang, og hvis en familie har sat sig økonomisk hårdt i det, vil en fyring have frygtelige resultater. Mange familier vil med kun en indtægt ikke have til husleje og afdrag, og de må opgive. Dette ses blandt andet på antallet af tvangsauktioner og inkassosager, som altid stiger, når økonomien går nedad. I familierne vil sådan et nederlag ikke kunne undgås at smitte af på familielivet, og sidst Danmark oplevede en ekstrem negativ økonomisk udvikling var i første del af 1980’erne. Her oplevede Danmark et kæmpe underskud på betalingsbalancen, høj inflation (prisstigninger), høj arbejdsløshed og faldende huspriser. Skilsmisserne steg så voldsomt, at der for hvert andet ægteskab var en skilsmisse. Da økonomien blev bedre faldt antallet af skilsmisser, og da økonomien omkring 1987 igen blev dårlig, steg antallet af skilsmisser igen.

Alting hænger sammen
Mange redningsplaner er blevet søsat både nationalt men også på verdensplan. Selvom fx USA synes at ligge langt væk, har deres økonomi også indflydelse på os, da de importerer (køber) fra Danmark og vores ”nabolande”. Danmarks salg til USA direkte er temmelig begrænset, men hvis vores ”nabolande” ikke kan få solgt det normale kvantum varer, vil de ikke have råd til at købe danske varer, som de plejer. Så når den amerikanske regering laver redningsplaner, som sender penge ud i samfundet, betyder det, at nogle amerikanere fortsat køber tyske biler som BMW og Mercedes, og tyskerne tjener dermed penge, så de har råd til at købe tøj, møbler og landbrugsvare m.v. fra Danmark, som de plejer.

Bud på gode økonomiske råd
Den økonomiske krise har gjort at papirer og værdier er blevet mindre værd. Alt afhængig af hvordan de forskellige redningsplaner kommer til at forløbe, er der stadig risiko for, at den økonomiske nedtur først er begyndt (skrevet 17. november 2008), og at værdier og papirer fortsat vil falde i værdi- omvendt kan det også være at redningsplanerne vender udviklingen og værdierne stiger. Risikoen for at lån med variabel rente stiger, og dermed bliver dyrere, er også til stede. Det vil derfor være en god og sikker handling at få evt. variable lån samt forbrugslån ud af verden. Gennemgå din økonomiske situation og prøv at få samlet ressourcer, så i kan klare jer i mindst 3. mdr., hvis det skulle ske, at en af jer skulle miste arbejdet. Økonomisk nedtur betyder som oftest også inflation (prisstigninger), og vores penge bliver dermed mindre værd. Vi får altså mindre varer for vores penge. Hvis vi vil komme inflationen til livs, må vi sætte penge ind på en opsparingskonto med god rente eller investere dem i projekter/varer/papirer som forrenter sig selv mere end inflationen. Hvis vi har arbejde, som skal laves (fx nyt køkken eller badeværelse), kan vi benytte os af den økonomiske nedtur, og at folk ikke har ret mange ordrer eller arbejde. Det er helt sikkert det rigtige tidspunkt at forhandle pris og vilkår. Sandheden er, at ingen ved hvad fremtiden byder, og om de forskellige redningsplaner er kraftige nok, så det sikreste man kan gøre, er at forholde sig roligt og afvente situationen. Se evt. rådene fra Nordeas chefstrateg Henrik Drusebjerg, som bygger på alder http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=16480291

Alting bliver godt igen
En helt anden ting er, at vi mennesker mister lysten til sex, når der er økonomiske bekymringer. Dette ses blandt andet på sygehusene, hvor antallet af nyfødte børn stiger i gode økonomiske perioder mens det falder i dårlige. Samtidig afspejler vores sexlyst sig gennem moden, og det er påvist, at vi i godt økonomiske tider bruger mindre stof og dermed viser mere hud, mens vi i dårlige tider klæder os på med mere tøj. Heldigvis vender udvikling igen på et tidspunkt, og alting bliver godt igen, men det er da sjovt, som alting hænger sammen.

check http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Danske kvinder betaler ikke mio. for at blive gift

I en fortid som ikke går ret mange år tilbage, var pardannelse (ægteskab) noget som man overvejende baserede på økonomi og status, og det var som regel herremanden eller forældrene, der arrangerede eller sanktionerede ægteskabet.

I dag er det heldigvis anderledes (ihvertfald i Danmark), og her bestemmer man selv, hvem man danner par med. Denne pardannelse kan forklares ud fra psykologiske eller følelsesmæssige kriterier som forelskelse, kærlighed, god kemi men selvfølgelig er der fortsat såkaldte "fornuftsægteskaber", som blandt andet kan bygge på økonomiske overvejelser som fx arv men også varetagelse af børnene og omgivelsernes mening kan spille ind. Forældrenes indflydelse er i dag reduceret til noget indirekte, mens de fleste ikke engang kender til en herrermand.

Betal en mio. kr. for at blive gift med en bums
I andre kulturer er der dog fortsat steder hvor familien har stor indflydelse på valg af partner, og der er tilfælde hvor børnens partner bliver valgt uden de har mødt vedkommende. Til gengæld opnås der ofte status eller stor medgift. I Indien er dette blevet et kæmpeproblem, da det kan være dyrt at gifte sin datter væk med medgift. Derfor bliver drengebørn foretrukket fremfor pigebørn, som bliver aboteret, bortadopteret og myrdet. Helt konkret har det medført områder, hvor der er 10 mænd for hver kvinde, men selvom Indien har forbudt medgifterne, er traditionerne svære at nedbryde. Selvom man skulle tro, at markedsmekanismerne (udbud og efterspørgsel) helt automatisk vil regulere sig ind efter, at der mangler kvinder, er det endnu ikke sket.

Sex for sjov
I den traditionelle familie var seksualitet og forplantning lænket sammen, da præventionsmidler og abort var forbudt. I dag er sex og forplantning adskilt, og man har sex for lystens og kærlighedens skyld. Legaliseringen af præventionsmidler efter 1930’ernes seksualreform og abortlovgivningen i 1973 gjorde det muligt at have sex uden at få børn. I dag er seksualiteten mindre forbundet med familien, og det er blevet almindeligt at have seksuelle forhold til forskellige før man involvere sig i et mere forpligtende familieliv. Selv når man har fundet en fast partner, er det seksuelle eskapader, og DNA-undersøgelser viser at ca. hver 1/20 barn har en anden biologisk far end, han er blevet oplyst.

Skilsmisser og frigørelse
Ægteskabet gik af mode i 1970’erne hvor skilsmisse blev betragtet som frigørelse og mulighed for selvrealisering. At blive sammen for børnenes skyld ville være at sætte for meget pres på børnene, såfremt ægteskabet kun skulle holde sammen pga. dem. I dag ses der atter anderledes på ægteskabet og spørgsmålet om at blive sammen for børnens skyld, men kun 20% holder deres løfte om at holde sammen "indtil døden os skiller". Det har endda været på tale at ændre sætningen til "indtil kærligheden os skille". 10% af skilsmisserne er meget konfliktfyldte og omhandler samværsskænderier. I disse tilfælde bliver børnene meget ofte taget som gidsler, og henholdsvis far og mor snakker dårligt om hinanden. Dette hjælper selvfølgelig ingen og medvirker kun til mere splid. Den 01. oktober 2007 blev lovene omkring samvær ændret, og hvor det tidligere mere eller mindre var moderen som automatisk blev tildelt samværsretten, bliver den i dag ligeligt fordelt mellem forældrene.

Check familierådgiverens hjemmeside: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Hvad ville du gøre

Hvad vil du gøre, hvis dit barn kom skæv hjem?




Hvad vil du gøre, hvis du mistænkte din kæreste for at være utro?


Hvad vil du gøre, hvis dit barn fortæller dig, at hun som 15-årig er blevet gravid?

Hvad vil du gøre hvis.....?

Rollen som forælder, barn, kæreste er blevet sværere og sværere gennem årene, og nogen gange kan det være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til omverdenen. Dette skyldes til dels, at der ikke længere kun findes en måde at gøre tingene på, da alting kan diskuteres og debatteres, og hvad der var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis rigtigt i dag.
Som forælder, barn og kæreste kan det være svært at vide, om det man nu gør, er det rigtige, og man kan hurtigt få følelsen af at være alene i verden med sine problemer. Rundt omkring i landet, sidder der dog 100 % masser med lignende problemer.

Her hos familierådgiveren er vi klar over, hvor svært det er blevet at være familie i dag, og vi ønsker at være et sted, hvor der kan søges råd og vejledning, så det bliver lidt lettere at komme igennem hverdagen.

Om det omhandler hvordan man behandler en baby, når den græder, hvordan man forklarer sin teenagedreng, at hans kammerater er dårligt selskab eller om det handler om hvordan man giver sin kæreste et godt "blow-job", så vil vi herfra komme med et godt bud.

Hjemmesiden bliver skrevet af en psykologistuderende, som har allieret sig med en social- og sundhedsplejer, en sygeplejerske og diverse forældre, men nye kommentarer skal være velkomne - alt fra gode råd til ros eller ris af rådene/vejledningerne. Ud fra kommentarerne vil der muligvis blive rettet i teksten, så informationerne bliver forbedret.

Så velkommen.