
Er pigernes drøm om større bryster en reel mulighed for at øge selvtilliden eller er det blot et desperat forsøg på at påkalde sig opmærksomhed. Vi spørger og lader dig være dommeren.
Store bryster er moderne, og flere og flere unge piger får lavet et indgreb, som gør deres overkrop væsentlig større. Små piger på helt ned til 7 år går og overvejer, hvordan deres bryster mon kommer til at se ud, når de bliver store. Antallet af brystoperationer er ca. 5000 årligt, og det er i kraftig vækst.
Men hvad er det som gør, at pigerne nu til dags tror, at man ikke er kvinde, hvis brysterne ikke er store? Er det fordi mændene/drengene kun kigger på pigernes bryster? Eller er det mediernes fremstilling af kvinden? Sidst men ikke mindst, hvilke konsekvenser kan brystoperationerne have?
I forbindelse med udfærdigelsen af en rapport, har jeg haft muligheden for at interviewe flere forskellige mennesker om deres holdning til emnet forstørrede bryster. Svarene som gengives her på websiden, giver et godt billede af den gængse mening omkring forstørrede bryster.
Den første jeg udspurgte, var drengen Hugo på 16 år. Han var glad og smilende og emnet bryster lod absolut ikke til at gøre hans humør værre – tværtimod. Han var klædt i cowboybukser, sweater og så gennemsnitlig ud.
Hvad er det første du lægger mærke til ved en pige?
- Hvordan hun ser ud. Om hun ser godt ud.
Hvad vil du sige til, hvis din kæreste kom og ville have lavet større bryster?
- Det kunne være fedt nok. Hvis hun selv ville få det bedre med det.
Vil du helst have en piger med små naturlige bryster. Eller en med silikone bryster?
- Helst en pige med store naturlige bryster – griner – men ellers er det lige meget
Hvad tæller mest. Udseendet eller personligheden?
- Begge dele er vigtige, men udseendet skal selvfølgelig være i orden.
Har bryster nogen betydning for drenge?
- For nogle er det rigtig vigtigt. Det betyder også noget for mig, og en pige som er flad som et strygebræt er ikke min smag.
Hvorfor tror du, at piger får lavet deres bryster større?
- For at blive mere sexede.
Hvad med pigerne. Hvad kigger de efter hos en dreng tror du?
- Om vi er trænede, vores tøjstil og udseendet.
Pige Beatrice på 15 år, fandt også emnet interessant. Hun var mørkhåret med langt hår og klædt i en kjole med bare arme og let nedringet kjole og på vej i byen.
Hvad er det første du ligger mærke til hos en pige?
- Kroppen.
Og hos en dreng?
- (griner og rødmer lidt) også kroppen.
Hvorfor tror du, at piger/kvinder får silikone bryster?
- Fordi de er utilfredse med deres udseende og tror drenge tænder på store bryster.
Tror du også drengene tænder på det?
- Ja, de fleste drenge kan vist godt lide store bryster.
Hvorfor tror du det?
- Det kan man jo se. Alle de populære piger har store bryster. Også i film og pornofilm og såd’nHvad tror du drenge kigger efter på en pige ved første indtryk?
- Hendes bryster.
Kender du selv nogen der har fået lavet større bryster?
- Ja, en af min søsters veninder fik et par bryster foræret af sin kæreste.
Hvad ville du sige, hvis din kæreste bad dig om, at få lavet større bryster?
- Glem det. Hvis han ikke kan lide mig, som jeg er, kan han glemme det.
Drengen Jesper på 16 år var klar til at give sin mening. Klædt i hip-hop tøj med kasket og hængerøvsbukser.
Hvad er din mening om forstørrede bryster?
- Det er fint nok. Bare de ikke bliver for store.
Hvis din kæreste ville have lavet større bryster, hvordan ville du så reagere?
- Klappe hende på skulderen og sige ”godt for dig, skat” – (griner)
Ville du betale et par til din kæreste hvis hun spurgte?
- Lige nu kører jeg med aviser, så det tror jeg ikke. Måske i fremtiden.
Hvad ser du først ved på en pige?
- Hendes krop.
Hvad tæller? Udseendet eller personligheden?
- Udseendet. Måske også personligheden - lidt.
En pige på 14 år, som sagde hun hed Susie, havde sin klare overbevisning om emnet. Hun var lyshåret, havde push-up bra og bar mave. Lignede en der var væsentlig ældre end hun oplyste.
Hvad er din mening om forstørrede bryster?
- Det er helt ok. Jeg vil gerne selv have mine lavet større.
Skal du ikke først blive voksen?
- (kigger irriteret på mig) min mor siger, at jeg ikke må få lavet brysterne større før jeg er 18 år.
Kender du nogen, som har fået lavet brysterne større?
- Ja, mange. En af min mors veninder havde så store bryster, at hun måtte have dem lavet mindre, da hun fik ondt i ryggen.
Hvorfor vil du gerne have store bryster?
- Fordi jeg så bliver mere sexet og glad.
En anonym kvinde på 41 år som arbejder indenfor sexindustrien har fået brysterne forstørret.
Hvorfor har du fået lavet større bryster?
- Da jeg kom i begyndelsen af 30-erne og fik min første unge, begyndte mine bryster at hænge, og jeg skulle have et eller andet lavet ved dem. Så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne benytte muligheden og få dem gjort større, da det er et plus i mit arbejde.
Kender du andre, som har fået lavet brysterne større?
- I min branche er det noget, som alle får lavet.
Hvad synes du om det?
- Det er fint nok. Nogle af de unge piger overdriver dog, så de får en DD- eller E-skål, og de får vildt ondt i ryggen, men ellers er det godt. Man bliver meget gladere, når det hele sidder rigtigt igen. Kunderne spørger også efter en igen.
Er der ellers ingen bivirkninger?
- Nej. Det vil sige, at før var der noget med, at der kunne gå hul på implantaterne, og jeg skal have silikonen skiftet hver 10. år, da det er holdbarheden, men alt i alt er det godt.Så det er også godt for din personlighed?
- Ja, det er da. Jeg har fået det meget bedre igen.
Hvis der sidder nogle unge piger derude og tænker på at få lavet brysterne store, hvad vil du så råde dem til?
- Hvis de har små bryster, som de er ked af, skal de bare gå til fadet.
Flemming på 45 år har været medejer af flere pornobutikker og producent på flere pornofilm, og han har mødt flere tusind kvinder gennem hans tid i sexindustrien. Herunder forskellige bordeller. Han indvilligede i at besvare spørgsmål omkring forstørrede bryster.
Hvad er det første du ligger mærke til hos en kvinde?
- Selvfølgelig er udseendet det første jeg ser, men personligheden er klart det vigtigste bagefter. Det kan være lige meget, om hun ligner en model, hvis hun er en heks indeni. De helt dejlige tror tit, at de kan slippe af sted med hvad som helst.
Hvorfor tror du, at piger/kvinder får silikone bryster?
- Fordi de har det dårligt med dem selv, og de tror, at større bryster vil hjælpe dem.
Tror du, at disse kvinder får det bedre med dem selv?
- Nej. Måske det første stykke tid, men problemerne vender hurtigt tilbage.
Hvorfor tror du det?
- Erfaring.
Hvis din kæreste ville have lavet større bryster, hvordan ville du så reagere?
- Jeg ville nok snakke med hende for at høre, hvorfor hun vil det. Hvis jeg kan lide svaret vil jeg nok give hende et par. Jeg er dog udmærket tilfreds med hendes c-skål, og det er hun også selv, så det laver vi ikke om på.
Ville du betale et par til din kæreste hvis hun spurgte?
- Hvis jeg kan lide hendes svar.
Virker brystimplantater
Ca. 3 mio. mennesker i verden har fået foretaget en brystoperation. Hvor mange kvinder accepterer deres små bryster, ønsker andre at rette på den derved manglende femininitet og heraf nedsatte selvtillid og generthed. Mange kvinder vil ikke vise sig offentligt i bikini eller lignende og de stopper bh'en ud med vat, strømper og indlæg. Undersøgelser foretaget på kvinder der har fået foretaget en brystforstørrende operation, har vist at operationen kan have en væsentlig positiv indflydelse på de psykiske problemer i forbindelse med de små bryster.
Så hvis man har de problemer, kan det måske være en løsning, men i alle tilfælde bør man vente til kroppen er mindst 21 år, da den ikke er færdigudviklet før
Check andre artikler på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar