Et kæledyr forøger vores livskvalitet

Vores mentale helbred hænger sammen med vores fysiske helbred og vice versa, så når vi ikke har det godt fysisk, går det ofte hurtigt nedad med psyken. Eller omvendt hvis den ikke går godt med det mentale, går det hurtigt nedad med fysikken.

At fysikken er fyldt med muskler, som kan optrænes, er noget, som vi alle ved, og efterhånden er det også almen viden, at hjernen er en muskel, som også kan optrænes og skal holdes ved lige eller den forfalder ligesom alle andre muskler, som heller ikke bliver brugt.

En genvej til både et godt fysisk og mentalt helbred er at have et kæledyr, da mennesket er sådan bygget, at vi godt kan lide at passe på andre væsner. Selv fisk i et akvarium forbedrer vores livskvalitet flere gange, men allerbedst er dyr, som virker taknemmelige over at blive fodret – fx en hund.

Så hvis ønsker at forkæle dig selv eller gøre noget godt for en af dine kære – måske en enlig bedstemor, bedstefar, tante eller lignende, som pludselig er blevet alene og helbredet er begyndt at skrante lidt, så er et kæledyr som gave en rigtig god ide.

Selvom dyret foræres væk, fordi et menneske så kan få et bedre liv, vil kæledyret selv – i langt de fleste tilfælde – få et super godt liv, hvor den nye ejer vil gøre det bedste for det, og man kan fra sidelinjen se både kæledyrsejer og kæledyr live total op.

se vores hjemmeside: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Endelig ikke ryger

Nu har mit rygestop snart holdt i ca. 5 år. Til daglig er det ikke noget, som jeg tænker over men med reklamerne og alle produkterne for rygestop, er det svært ikke at tænke tilbage og overveje sit forhold til cigaretter. Ikke fordi jeg savner cigaretterne overhovedet og specielt ikke i dag, hvor der dyrkes en rendyrket hetz på rygerne. Det er det fx ikke længere lovligt at ryge nogen som helst steder inde i skoler, virksomheder, busser, fly og mange andre steder, hvorfor alle rygerne står ude i blæsende regn og slud og rystende suger deres nikotin fix, som gerne skal holde de værste abstinenser fra kroppen den næste times tid.

Egentlig synes jeg denne hetz mod rygere er noget overdrevet og urimelig. Godt nok er jeg glad for, at jeg slipper for passiv rygning, men at rygerne ligefrem behøver at få influenza, forkølelse og (yderligt) dårligt helbred, ser jeg ingen grund til. Åbenbart er et ikke lovligt, hvis rygerne skulle få et rygelokale, og det røghungrende folk er i stedet forvist til halvtage og åbne bjælkehytter, så de i det mindste kan stå i tørvejr. En ide kunne være, at de kan få opsat varmeovne ligesom cafeerne i Norge, som til dels har løst deres problemer med rygerne ved at bygge halvtage udenfor og opsætte varmeovne, som de kan varme sig ved - ligesom vagabonder. Nej, det er ikke sjovt at være ryger mere.

Da jeg holdte med at ryge, var jeg klar til at holde med at ryge. Min far havde fået konstateret kræft og min mor var lige kureret for kræft, hvorfor det pludselig gik op for mig, at jeg nok heller ikke var udødelig. At dø skal vi alle, men at dø langsomt af en sygdom, som langsomt og smertefuldt skulle æde mig op, var jeg ikke helt med på, og det havde jeg heller ikke tænkt mig at blive.
Hver gang jeg tændte en cigaret, tænkte jeg på tjæren og giftstofferne, som jeg sugede ned i mine lunger. Jeg havde tidligere haft nogle halvhjertede forsøg med at holde med at ryge, men denne gang var jeg fast besluttet på at holde. Dette havde utvivlsomt noget at gøre med en bog, som jeg havde fået anbefalet, da den vækkede min bevidsthed om mine rygevaner.

”Endelig ikke ryger” skrevet af forfatteren Allen Carr, er en næsten sikker vej mod cigaretternes endeligt, og hans motiverende ord gør det nemmere at stoppe uden, at cigaretterne savnes. At en bog kan få folk til at stoppe med at ryge, lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det også. Rygeren skal nemlig selv læse bogen og tænke over indholdet. Jeg har set mange mennesker stoppe med røgpindene for at begynde kort tid efter igen. Jeg har dog endnu ikke set nogen, som har læst Allan Carrs bog, som begyndte deres misbrug af røg igen. Derfor tror jeg på, at bogens ord har en effekt, og Allan Carr rammer rygerens inderste med hans teorier og forklaringer. Det er dog naturligt at tvivle, så lån evt. hans ord på biblioteket og modbevis, at man kan holde med sit misbrug med støtte fra en bog.

Efter jeg var stoppet var det noget med: nu har jeg været holdt i 15 minutter, 30 minutter, 40 minutter, 41 minutter, 41.50 minutter, 42 minutter, 42.1 minutter, 42.2 minutter og de første dage snøvlede sig af sted i sneglefart til kalenderen endelig viste, at der var gået en uge. Mindst en gang hver 5. minut overvejede jeg at ryge en cigaret, men jeg vidste dog, at dette blot ville afføde nikotinabstinenser ½ time efter, og jeg havde virkelig ikke lyst til at starte forfra. Dette var en periode, som jeg vidste, ville blive hård, men jeg skulle igennem den. Samtidig prøvede jeg hele tiden at styre min hjerne til at forstå, at jeg ikke gav afkald på noget. Tværtimod valgte jeg et sundere liv uden giftig røg og tjære i mine lunger. Mine indbildte fantasier, om at nikotinrøgen skulle give mig en bedre koncentration og få mig til at slappe af, var blevet modbevidst og forklaret af videnskaben, og jeg kunne ikke længere bruge dette som argument til at fortsætte med tågerne. Jeg havde ingen som helst gode grunde til at fortsætte med giftstængerne. Stik modsat var der et hav af gode grunde til at holde med at ryge, og efter en uges tid blev det lettere og lettere at undvære giften, og jeg tænkte kun på cigaretter en gang om dagen, som senere blev til ca. hver anden dag, til en gang i måneden, til slet ikke at savne dem.

I dag er jeg ekstremt lykkelig for, at jeg er holdt. Specielt når jeg ser mennesker stå udenfor rystende af kulde, og mens de fører armen med giftpinden op til munden gennembløder regndråberne deres i forvejen klamme og fugtige tøj.

Links til ”Endelig ikke ryger”:
http://www.saxo.com/dk/item/allen-carr-endelig-ikke-ryger-haeftet.aspx

Se også familierådgiverens hjemmeside

Slankekure ikke sunde eller uden tvivl

Slankekure er ikke uden risiko, og hvis man går for drastisk til værk risikerer man sin sundhedstilstand.

En slankekur er en behandling, som man gennemgår for at smide uønsket fedt; oftest pga. overvægt eller fedme. Der findes mange forskellige slankekure, men den gængse slankekur består af en diæt med indtagelse af mindre energiindhold mens den fysiske aktivitet samtidig øges. Diæten suppleres ofte med appetitnedsættende præparater eller lægemidler, som nedsætter fedtoptagelsen fra tarmen eller øger kroppens forbrænding. I det hele taget er opfindsomheden inden for slankeverdenen næsten ubegrænset, og der eksisterer kreative og fantasifulde slankekure som ananaskuren, hvidvinskuren, hvidløgskuren for blot at nævne nogen. Apoteker og helsekostbutikker bugner med slankeprodukter, men alligevel viser de forskellige undersøgelser, at mellem 80 % - 90 % af slankekurene mislykkedes med depressioner og vægtstigning som følge.

Hvem går på slankekur
Hvor det tidligere var især kvinder, som skulle leve op til verdens skønhedsideal, er mange mænd også begyndt at bekymre sig om hvorvidt de lever op til mediernes idealer. Der er dog væsentlig forskel på hvordan modens ideal ser ud for henholdsvis mænd og kvinder, og for kvinder er idealet næsten sygelige tynde kvinder, mens mænd ofte er afbildet med markerede muskler. Selvom tendensen altså er ved at ændre sig, så mænd også bliver mere selvbevidste med hensyn til deres udseende, er det fortsat især kvinder, som ser på sig selv med kritiske øjne og ønsker at tabe sig.
Idealet for vores udseende præges i det hele taget i stor grad af medierne, og selv kvinder som i forvejen er tynde, prøver at tabe sig for at leve op til mediernes idealer med stor risiko for deres sundhed. Hvad mange glemmer, er, at personerne, som vi ser udstillet på medierne, ofte er specielt udvalgt blandt mange tusind andre mennesker, de er sminket, får sat hår, klædt i dyrt tøj og ofte bliver fotografierne/videoen retoucheret, som forbedrer udseendet væsentligt. Idealet, som vi prøver at leve op til, er altså ikke engang ægte, da ”idealet” er kunstigt forbedret. Dette tænker vi muligvis ikke over, og muligvis er det derfor, at kun 3 % - 4 % af danske kvinder fuldt ud er tilfredse med deres udseende. Endnu værre er det, at 30 % af unge mellem 16 – 21 år kategoriseres som undervægtige i medicinsk betydning, og spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er normalt i enhver skoleklasse. Herudover er over halvdelen af danske kvinder konstant eller i perioder på slankekur, og mange kvinder motionerer flere timer i ugen for at opnå kontrol over deres vægt.

Er der grund til at gå på slankekur
De fleste mennesker går på slankekur, fordi vi føler sig for overvægtige. Dette kan nogle gange være et reelt problem, da vi i den vestlige verden har udviklet en fedmeepidemi, som medfører en lang række følgesygdomme. Andre gange føler vi os overvægtige, da vi sammenligner os med modellerne i blade/reklamer/tv osv., og det er her, hvor det kan blive farligt, hvis man tager en slankekur på trods af, at ens vægt faktisk er normal, da det at være underernæret er mindst lige så farligt, som at være overvægtig.

Mænd opfatter tynde kvinder som uinteressante
I en større amerikansk undersøgelse hvori 5.000 amerikanere deltog, blev der vist billeder af (tynde) modeller og lettere overvægtige modeller, hvor de blev vist bagfra, foran og fra siden i komplet samme stillinger. Undersøgelsesgruppen skulle så give fotografierne af de forskellige modeller deres mening om hvor sexede de var, om den interviewede kunne forestille sig personen på fotografiet som en god ven, om den interviewede forestillede sig personen på fotografiet som: et varmt/køligt menneske, en sund/usund person osv.
Det sjove var, at 92 % af mændene bedømte de lettere overvægtige kvinder til at være sexede eller meget sexede, hvor mændene samtidig vurderede 56 % af de tynde modeller til at være usexede eller meget lidt sexede. Herudover blev de tynde modeller af mændene generelt opfattet som kolde, egoistiske og usunde, og de interviewede mænd forestillede sig, at de lettere overvægtige modeller ville være gode venner samt varme og sunde personer.
De kvindelige interviewede opfattede i stedet de tynde kvinder til at være mest sexede, men selv her var der en majoritet af, at de lettere overvægtige modeller ville være bedre venner samt varmere og sundere personer.

Alt i alt svarer mediernes bombardement af tynde kvindelige modeller som idealer, altså absolut ikke til mænds syn på en idealkvinde – tværtimod – og selv kvindens syn på de tynde modeller er ikke præget af udbredt varme, om end kvinden har en falsk forventning, at det er dette som mænd ønsker, selvom det sjældent er ”den officielle” årsag til et vægttab. Men hvorfor manipulerer medierne os på den måde? Nogle siger, at det skyldes, at de fleste mænd som arbejder i modelbranchen er bøsser, og derfor ønsker de slanke modeller, som har mere ”drengelignende” kroppe frem for rigtige kvindekroppe. Andre siger, at det skyldes, at vi alle stræber efter ungdommen, og jo tyndere modellen er, jo yngre virker hun, altså uden at være barn, og ved at i klæde sig det samme tøj, som den tynde model bærer, så ”låner” man hendes ungdomskraft. En 3. teori mener, at ved at modebranchen bruger de tynde modeller med næsten uoverkommelige kropsmål for at promovere deres kjoler og tøj, opnår de at deres tøj virker eksklusivt og uopnåeligt. Dette er igen signaler, som kunderne af kjolerne og tøjet, videresender når de går klædt i det.

Hurtige og farlige slankekure
De såkaldte hurtige slankekure, som lover tab af mange kg vægt i løbet af kort tid, virker muligvis på kort tid, men på længere sigt er de ikke kun ueffektive men også direkte usunde. Problemet ved at faste eller skærer kraftigt ned på sit energiindtagelse, er at sådanne slankekure får kroppen til at gå i nødberedskab. Det betyder, at kroppen begynder, at nedbryde muskelmasse og samtidig begynder den at ophobe fedtvæv. Man bliver altså svagere og federe, hvilket er det absolut modsatte af det, man ønsker sig, når man vil tabe sig. Det er især manglen på protein, som igangsætter nedbrydningen af kroppens egne proteiner og dermed muskler, hvorunder også livsvigtige organer som nyrer, lever og stofskiftet falder markant. Over længere tid kan skrappe slanke-kure og midler herudover være livsfarlige pga. manglende vitaminer, mineraler og levertal kan vise sig at være rasende høje.

Hvorfor taber man sig så på kort sigt
I begyndelsen af en slankekur skyldes vægtnedgangen tabet af vand i kroppen. Herefter nedbrydes muskelvæv og til sidst begynder kroppen at afbrænde fedtdepoterne. De fleste stopper slankekuren allerede inden fedtforbrændingen er begyndt. Slankekuren sætter alligevel sine spor på kroppen, da stofskiftet bliver lavere, så man på sigt lægger sig uønsket ud efter hver slankekur. Det skyldes, en kombination af, at man både taber fedt- og muskelvæv, mens man primært tager fedt på, når vægten stiger igen. Derfor kommer kroppen til procentvis at indeholde mere fedt og mindre muskelmasse efter en forfejlet slankekur. Mindre muskelmasse er mindre forbrænding, hvilket får stofskiftet til at falde, og forskellen på energiforbrændingen i muskel- og fedtvæv er enorm, da muskelvævet bruges til aktivitet og bevægelse, mens fedtvævets aktivitet er på et minimum, da det faktisk kun fungerer som en slags stillestående lagerplads.

Hvorfor bliver man federe på længere sigtNår kroppen er blevet federe efter en mislykket slankekur, tager man altså lettere på igen, og man må spise væsentlig mindre end før blot for at lande på den gamle vægt. Appetitten er dog tit den samme, så man bliver federe end før slankekuren. Specielt kvinder kender denne elevatoreffekt med slankekur og så vægtforøgelse, og så slankekur igen med en ny vægtforøgelse.

Den rigtige måde at tabe sig på
En slankekur har altså den negative egenskab, at selvom man skulle tabe et par liter væske, ødelægger slankekuren faktisk fremtidige muligheder for at tabe sig, da muskler bliver nedbrudt, hvilket fører til en lavere forbrænding. I stedet bør man indføre motion og faste kostændringer i sit liv, hvis der skal opnås gode, sunde og definitive kropsforandringer. At dyrke motion vil til en start ofte have den effekt, at man tager et par kg muskler på, hvilket selvfølgelig kan virke frustrerende, når man ønsker at tabe sig. Til trøst kan man tænke på, at jo større muskelmasse, som man får, jo flere kalorier forbrænder man, og samtidig er muskler tungere end fedt. Så selvom man taber 2 kg fedt, men tager 2,5 kg muskler på, vil vægtforøgelsen på ½ kg ikke resultere i en forøgelse af kroppen, men faktisk vil det resultere i mindre kropsvolume og færre cm rundt om livet, da musklerne fylder mindre end fedtet.

De 21 råd til en klogere hjerne

1. 
   Fremtrædende hjerneforskere påstår, at gennemsnitspersonen kun benytter sig af 1-2 % af sin hjerne. Hjernen er ligesom resten af kroppen, og ligesom der er forskellige muskler som styrer arme (biceps og triceps) og ben, er der forskellige muskler i hjernen som styrer hukommelse, koncentration, kreativitet, kropsfunktioner osv., og ligesom kroppen kan trænes op, kan hjernen også trænes op. Det handler om at udfordre hjernen og ved hjælp af lidt kostomlægning, simple teknikker og øvelser skulle det være muligt at øge sin hjernekapacitet betydeligt. Specielt i løbet af med årene risikerer man at hjernen nedbrydes, såfremt man ikke progressivt gør en indsats imod det. Samtidig efterspørger samfundet kvaliteter som innovation, kreativitet og nytænkning, hvilet hænger sammen med emnet. Et spændende område, og selvom der fra eksperter er videnskabelige undersøgelser, som er modstridende, har jeg forsøgt at sortere i budskaberne, så det kun er de sikre og fra flere kilder bekræftede informationer, som fremgår. Ligesom kroppen forfalder, hvis den ikke bliver brugt, forfalder hjernen også hvis den ikke bliver brugt, så hvordan tuner man sin hjerne op?
   
   1. Vær nysgerrig. Prøv at forstå hvordan ting hænger sammen omkring dig og gør det til en vane at spørge hvorfor?
2. Få indblik og indhent information mange steder, så du kan se en problemstilling fra alle sider.
3. Omgiv dig med mennesker som har forskellige baggrunde og forskellige kompetencer og tillad dig at blive inspireret af deres ideer. Desværre har vi det ellers med at omgive os med mennesker, som ligner os i tankegang.
4. Undgå koncentrationsrøvere da det hurtigt kan blive den væsentligste årsag til dårlige resultater. Uinviterede mennesker, konstante bip fra computeren pga. e-mails, forstyrrelser og larm stjæler hurtigt opmærksomheden og koncentrationen. Læg mærke til hvad der forstyrrer dig, og overvej om forstyrrelserne er det værd.
5. Lær noget nyt, hvilket måske lyder indlysende. Spil kort, computerspil, læs bøger, lær sprog eller nye færdigheder osv. Hvis du ikke har et specifikt emne, kan du evt. lære nogle nye ord hver dag, som du kan indtage i dit ordforråd. Undersøgelser viser nemlig, at der er en bred sammenhæng mellem ordforråd og intelligens, da et stort ordforråd øger den abstrakte tænkning.
6. Grin og smil udløser endorfin, som modvirker stress. Langvarig stress har nemlig den skadelige effekt, at det udskiller kemikalier, som nedbryder hukommelsen og indlæringsevnen. Andre måder at forhindre stress er fx meditation, yoga, kamillete og motion.
7. Husk forskellige perioder i dit liv og gennemgå en gang imellem gamle fotoalbums og lignende, så du husker tidligere positive erfaringer, følelser og oplevelser. Lav evt. en dagbog med tegninger og/eller mindcards.
8. Forskere har lavet forsøg med mus i løbehjul, og det viste sig, at musene, som motionerede producerede dobbelt så mange hjerneceller i delene af hjernen, som omhandler indlæring og hukommelse. Dette var dobbelt så mange hjerneceller i forhold til tidligere, og mus som ikke motionerede. Samme resultat er for nylig dokumenteret hos mennesker. Årsagssammenhængen til dette fænomen, er ikke slået 100 % fast men muligvis skyldes det produktionen af belønningsstoffet endorfin, hvilken modvirker stress, og den øgede udskillelse af kroppens egen væksthormon, som også har en positiv effekt på hjernen.
9. Undgå for meget fedt, da undersøgelser har vist at for fedt rig kost sænker intelligensen, da det åbenbart ikke er velegnet brændstof for din hjerne. Til gengæld har undersøgelser vist, at kulhydrater (sukkerstoffer som findes i pasta, ris, brød, frugt osv. såvel som chokolade, vingummi osv.) kan øge din mentale formåen med 20 % fra normal, så udtrykket sukkerkold har sin berettigelse.
10. Forsøg at øge niveauet på mentale opgaver du allerede laver. Hvis du fx laver kryds og tværs så prøv den svære i stedet for den normale, hvis du spiller poker, så find nogle dygtige modstandere at spille imod i stedet for dem, du plejer at blanke af. Hvis du konstant udfordrer din hjerne, gør du din hjerne og dig selv en tjeneste.
11. Udtrykket ”at sove på det” er ren fornuft, da vigtige informationer bliver bearbejdet op til 15 - 30 % (afhængig af hvilken undersøgelse) mere effektivt ellers. Underbevidstheden kan sammenkoble løse ender, som bevidstheden ikke ellers ville have klaret. Også mangel på søvn kan have stor betydning for din mentale formåen, og undersøgelser har vist at blot en nat med manglende søvn kan nedbringe din IQ med op til 15 IQ-point. De fleste mennesker behøver 7 – 8 timers søvn pr døgn.
12. Meget alkohol har en skadelig effekt på hjernen, men flere undersøgelser har vist at 1-2 genstande om dagen faktisk er bedre end slet ikke at drikke alkohol. Mere alkohol end det har til gengæld en skadelig effekt på hjernen.
13. Leg. Leg med dine børn, spil kort, spil computer, byg med klodser, mal, tegn, lav skulpturer og leg. Det øger kreativiteten i dig.
14. Brug af sanserne er med til at give indtryk til hjernen og ligesom Mozart har en positiv effekt på hjernen, kan duftindtryk også stimulere hjernen. Fx kan pebermynte, eukalyptus ”vække” hjernen, mens andre indtryk som roseduft, kamilleduft kan få hjernen til at slappe af (hør evt. i en butik som sælger aromalys).
15. Specielt for kvinder – dyrk sex – videnskabelige undersøgelser har vist at østrogenniveauet og hjerneaktiviteten for kvinder hænger uløseligt sammen, og det betyder samtidig regelmæssig og kortere menstruation. Kvinder, som dyrker sex med en partner mindst en gang i ugen har væsentlig højere østrogen niveau end kvinder, som ikke har. Åbenbart afhænger det ikke af, om kvinden havde fået orgasme, men om kvinden havde været sammen med en partner.
16. Hav et arbejde, som udfordrer dig og gør dig glad. De fleste succesfulde mennesker opfatter ikke deres arbejde som arbejde, men de nyder, hvad de laver. Se fx blot på mennesker som Einstein, Newton og Leonardo Da Vinchi.
17. Hvis Mozart musik bliver spillet har det en bevist effekt til at øge hjernekapaciteten. Sjovt nok har undersøgelser også vist at planter vokser bedre hvis der bliver spillet Mozart musik (på trods af de ikke har ører??) og køer giver mere mælk til tonerne af Mozart.
18. Forskellige midler som koffeinholdige drikke (kaffe, te, cola osv.) og ging sin har vist sig at øge hukommelse og koncentration.
19. Hold taler, samtaler eller skriv. Når vi taler eller skriver bearbejder vi informationer og udvikler ideer. Skriv læserbreve, breve til venner eller blog og skriv for at blive læst.
20. Omega3 fedtsyrer (fiskeolie) virker og forbedrer både hukommelse og koncentration.
21. Sidst men ikke mindst er der såkaldte ”smart drugs” som er medicin som øger hjernens funktioner, som fx hukommelse og koncentration. Det er dog ikke rigtig slået igennem i Danmark endnu, og det er tvivlsomt, om hvorvidt det receptpligtige medicin får sin berettigelse i Danmark - lovligt. Fx er ritalin til børn med damp utrolig effektiv til at øge koncentrationen. Alternativ medicin skal dog nok dukke frem i butikkerne.
    
    Check også vores hjemmeside: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Hemmeligheden: At samle familien med julegaver

Anna, hun har ingen ro, før hun får sin pakke

På en eller anden måde, er julegaverne kommet til at fylde mere i julen end mange af de andre traditioner. Ofte er julegaverne tilmed egoistiske, og når barnet har fået sit legetøj eller andet, går han/hun hen for sig selv og leger med det, da vi voksne ikke har speciel stor interesse for at lege med dukker eller actionmænd.

Gaver på barnets niveau
For nogle familier er det sikkert fint, at barnet kan finde ud af at lege med sig selv uafhængig af alder, men et andet problem er, at sådanne gaver kun har en begrænset levetid, hvori barnet finder det interessant, hvis andre ikke også udviser interesse for legetøjet. Selvfølgelig er det vigtigt, at barnet bliver udfordret på sit niveau, og hvis legetøjet er for let eller for svært, vil det ikke være interessant for barnet.

Samlet famile om gaven
Helt perfekt vil det være med noget, som vil samle hele familien, og som med tiden vil stille større og større krav til barnet. Gaver som samler hele familien er ofte dyre investeringer, men man kan vælge, at tage store fremtidige fællesinvesteringer med i spil i juletiden. Fx kan man vælge hvor sommerferien skal gå hen allerede i december. Man kan herved planlægge at give familien en tur til Disneyland, når det bliver sommer, og under juletræet ligger brochurer af Disneyland. Selvom investeringen til Disneyland er økonomisk stor, skal familien formentlig i alle tilfælde på ferie, og man behøver jo ikke betale for ferien, før ferien nærmer sig. Til gengæld er en tur til fx Disneyland alle tiders samlingspunkt for familien, og afhængig af børnenes alder kan det give mulighed for masser af emner at være fælles om: hvad skal familien ellers se i Paris/Frankrig, skal familien lærer noget fransk, forskelle mellem Danmark/Frankrig, hvor skal i bo, fransk madlavning, navne på Disneyfigurer, hvilke Disney aktiviteter skal prøves osv.

Selvom en tur til fx Disneyland er en flot gave, skulle der alligevel holdes ferie, og indtil videre har det ikke kostet noget og reelt, er der ingen der har modtaget noget andet end et løfte og ide. Derfor bør der gives noget ved siden af. Dette kunne fx være noget i forbindelse med fællesgaven, som fx et sprogkursus eller en bog med aktiviteter i Paris.

En tur til København
En fælles ide eller aktiviteter kan dog også være noget mindre, som fx en dag i København, hvor i fx kunne se: Det kongelige teater, Den lille havfrue, Operahuset, voksmuseumet, Tivlio, Christania, Eksperimantariumet eller meget andet. Det, som det handler om, er at familien er fælles om noget, som der bygges på, og som hele familien vil huske.

Spil golf i stuen
En anden god ide til en julegave, som samler familien, er en spillekonsol. Hvilken spillekonsol, som passer bedst til familien, vil være forskelligt, ligesom der er forskel på hvilke spil, som familien finder sjovest. Med det kedelige grå vejr i Danmark, er det nødvendigt med indendørs aktiviteter, og kun når man har aktiv omgang med hinanden udbygger man sine relationer. Den nye Nintendo Wii er dog nok noget, som de fleste vil finde interessant, og hvis man er træt af at sine børn er inaktive foran computeren, er der her mulighed for at børnene bliver aktive foran computeren. En Nintendo Wii er nemlig en ny slags spillekonsol, hvor man styrer spillene med sin krops bevægelser. Hvis man fx bokser, bokser man i virkeligheden, hvis man danser, danser man i virkeligheden og der er alt fra yoga til mor og kampsport til far. Uanset om man normalt ikke er til at danse, er det måske alligevel spændende, når det foregår på computeren, og når man har prøvet det på computeren og man er blevet habil derpå, kan man tage familien ud og prøve det i real life. Eller måske er det golf, fodbold, bordtennis eller noget helt andet, som familien finder interessant og mødes over.

Inspiration til horoskop
Forhåbentlig har dette givet noget inspiration til nogle julegaver, som kan styrke familielivet, men hvis der kræves mere individuelle gaveideer, kan et privat horoskop anbefales. Et horoskop er en meget privat gave, som viser omtanke for modtageren, og som udregnes ud fra fødselsdato, fødsels tidspunkt, fødselsår og grafisk placering samt hvordan stjernes placering var på himmelen. Check andre artikler på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Store bryster og stor selvtillid

Er pigernes drøm om større bryster en reel mulighed for at øge selvtilliden eller er det blot et desperat forsøg på at påkalde sig opmærksomhed. Vi spørger og lader dig være dommeren.

Store bryster er moderne, og flere og flere unge piger får lavet et indgreb, som gør deres overkrop væsentlig større. Små piger på helt ned til 7 år går og overvejer, hvordan deres bryster mon kommer til at se ud, når de bliver store. Antallet af brystoperationer er ca. 5000 årligt, og det er i kraftig vækst.

Men hvad er det som gør, at pigerne nu til dags tror, at man ikke er kvinde, hvis brysterne ikke er store? Er det fordi mændene/drengene kun kigger på pigernes bryster? Eller er det mediernes fremstilling af kvinden? Sidst men ikke mindst, hvilke konsekvenser kan brystoperationerne have?

I forbindelse med udfærdigelsen af en rapport, har jeg haft muligheden for at interviewe flere forskellige mennesker om deres holdning til emnet forstørrede bryster. Svarene som gengives her på websiden, giver et godt billede af den gængse mening omkring forstørrede bryster.

Den første jeg udspurgte, var drengen Hugo på 16 år. Han var glad og smilende og emnet bryster lod absolut ikke til at gøre hans humør værre – tværtimod. Han var klædt i cowboybukser, sweater og så gennemsnitlig ud.
Hvad er det første du lægger mærke til ved en pige?
- Hvordan hun ser ud. Om hun ser godt ud.
Hvad vil du sige til, hvis din kæreste kom og ville have lavet større bryster?
- Det kunne være fedt nok. Hvis hun selv ville få det bedre med det.
Vil du helst have en piger med små naturlige bryster. Eller en med silikone bryster?
- Helst en pige med store naturlige bryster – griner – men ellers er det lige meget
Hvad tæller mest. Udseendet eller personligheden?
- Begge dele er vigtige, men udseendet skal selvfølgelig være i orden.
Har bryster nogen betydning for drenge?
- For nogle er det rigtig vigtigt. Det betyder også noget for mig, og en pige som er flad som et strygebræt er ikke min smag.
Hvorfor tror du, at piger får lavet deres bryster større?
- For at blive mere sexede.
Hvad med pigerne. Hvad kigger de efter hos en dreng tror du?
- Om vi er trænede, vores tøjstil og udseendet.

Pige Beatrice på 15 år, fandt også emnet interessant. Hun var mørkhåret med langt hår og klædt i en kjole med bare arme og let nedringet kjole og på vej i byen.
Hvad er det første du ligger mærke til hos en pige?
- Kroppen.
Og hos en dreng?
- (griner og rødmer lidt) også kroppen.
Hvorfor tror du, at piger/kvinder får silikone bryster?
- Fordi de er utilfredse med deres udseende og tror drenge tænder på store bryster.
Tror du også drengene tænder på det?
- Ja, de fleste drenge kan vist godt lide store bryster.
Hvorfor tror du det?
- Det kan man jo se. Alle de populære piger har store bryster. Også i film og pornofilm og såd’nHvad tror du drenge kigger efter på en pige ved første indtryk?
- Hendes bryster.
Kender du selv nogen der har fået lavet større bryster?
- Ja, en af min søsters veninder fik et par bryster foræret af sin kæreste.
Hvad ville du sige, hvis din kæreste bad dig om, at få lavet større bryster?
- Glem det. Hvis han ikke kan lide mig, som jeg er, kan han glemme det.

Drengen Jesper på 16 år var klar til at give sin mening. Klædt i hip-hop tøj med kasket og hængerøvsbukser.
Hvad er din mening om forstørrede bryster?
- Det er fint nok. Bare de ikke bliver for store.
Hvis din kæreste ville have lavet større bryster, hvordan ville du så reagere?
- Klappe hende på skulderen og sige ”godt for dig, skat” – (griner)
Ville du betale et par til din kæreste hvis hun spurgte?
- Lige nu kører jeg med aviser, så det tror jeg ikke. Måske i fremtiden.
Hvad ser du først ved på en pige?
- Hendes krop.
Hvad tæller? Udseendet eller personligheden?
- Udseendet. Måske også personligheden - lidt.

En pige på 14 år, som sagde hun hed Susie, havde sin klare overbevisning om emnet. Hun var lyshåret, havde push-up bra og bar mave. Lignede en der var væsentlig ældre end hun oplyste.
Hvad er din mening om forstørrede bryster?
- Det er helt ok. Jeg vil gerne selv have mine lavet større.
Skal du ikke først blive voksen?
- (kigger irriteret på mig) min mor siger, at jeg ikke må få lavet brysterne større før jeg er 18 år.
Kender du nogen, som har fået lavet brysterne større?
- Ja, mange. En af min mors veninder havde så store bryster, at hun måtte have dem lavet mindre, da hun fik ondt i ryggen.
Hvorfor vil du gerne have store bryster?
- Fordi jeg så bliver mere sexet og glad.

En anonym kvinde på 41 år som arbejder indenfor sexindustrien har fået brysterne forstørret.
Hvorfor har du fået lavet større bryster?
- Da jeg kom i begyndelsen af 30-erne og fik min første unge, begyndte mine bryster at hænge, og jeg skulle have et eller andet lavet ved dem. Så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne benytte muligheden og få dem gjort større, da det er et plus i mit arbejde.
Kender du andre, som har fået lavet brysterne større?
- I min branche er det noget, som alle får lavet.
Hvad synes du om det?
- Det er fint nok. Nogle af de unge piger overdriver dog, så de får en DD- eller E-skål, og de får vildt ondt i ryggen, men ellers er det godt. Man bliver meget gladere, når det hele sidder rigtigt igen. Kunderne spørger også efter en igen.
Er der ellers ingen bivirkninger?
- Nej. Det vil sige, at før var der noget med, at der kunne gå hul på implantaterne, og jeg skal have silikonen skiftet hver 10. år, da det er holdbarheden, men alt i alt er det godt.Så det er også godt for din personlighed?
- Ja, det er da. Jeg har fået det meget bedre igen.
Hvis der sidder nogle unge piger derude og tænker på at få lavet brysterne store, hvad vil du så råde dem til?
- Hvis de har små bryster, som de er ked af, skal de bare gå til fadet.

Flemming på 45 år har været medejer af flere pornobutikker og producent på flere pornofilm, og han har mødt flere tusind kvinder gennem hans tid i sexindustrien. Herunder forskellige bordeller. Han indvilligede i at besvare spørgsmål omkring forstørrede bryster.
Hvad er det første du ligger mærke til hos en kvinde?
- Selvfølgelig er udseendet det første jeg ser, men personligheden er klart det vigtigste bagefter. Det kan være lige meget, om hun ligner en model, hvis hun er en heks indeni. De helt dejlige tror tit, at de kan slippe af sted med hvad som helst.
Hvorfor tror du, at piger/kvinder får silikone bryster?
- Fordi de har det dårligt med dem selv, og de tror, at større bryster vil hjælpe dem.
Tror du, at disse kvinder får det bedre med dem selv?
- Nej. Måske det første stykke tid, men problemerne vender hurtigt tilbage.
Hvorfor tror du det?
- Erfaring.
Hvis din kæreste ville have lavet større bryster, hvordan ville du så reagere?
- Jeg ville nok snakke med hende for at høre, hvorfor hun vil det. Hvis jeg kan lide svaret vil jeg nok give hende et par. Jeg er dog udmærket tilfreds med hendes c-skål, og det er hun også selv, så det laver vi ikke om på.
Ville du betale et par til din kæreste hvis hun spurgte?
- Hvis jeg kan lide hendes svar.

Virker brystimplantater
Ca. 3 mio. mennesker i verden har fået foretaget en brystoperation. Hvor mange kvinder accepterer deres små bryster, ønsker andre at rette på den derved manglende femininitet og heraf nedsatte selvtillid og generthed. Mange kvinder vil ikke vise sig offentligt i bikini eller lignende og de stopper bh'en ud med vat, strømper og indlæg. Undersøgelser foretaget på kvinder der har fået foretaget en brystforstørrende operation, har vist at operationen kan have en væsentlig positiv indflydelse på de psykiske problemer i forbindelse med de små bryster.

Så hvis man har de problemer, kan det måske være en løsning, men i alle tilfælde bør man vente til kroppen er mindst 21 år, da den ikke er færdigudviklet før


Check andre artikler på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/

Køb julegaven billigst og sikkerst

Decembermåned og julen som hører hertil er den tid af året, hor der bliver købt og solgt flest gaver. Dette medfører, at mange butikker (dog ikke alle) yder den service, at man kan tilbagelevere en vare og blive kompenseret med kontantbeløbet, gavekort eller bytning til en anden varer i butikken. Der er dog ingen lovgivning, som tvinger butikkerne til at tage varen retur, men langt de fleste yder dog heldigvis servicen, da de ellers vil gå glip af mange handler fra de såkaldte tvivlere, som ikke er sikre på om gaven vil falde i god jord hos modtageren. Så hvis varen ikke kan leveres tilbage, ville tvivleren ikke turde købe den, og butikken vil ganske enkelt sælge mindre. En anden årsag til, at butikkerne frivilligt tager gaver/varer retur er deres omdømme og ry, da det opfattes som meget dårlig service, hvis de lader kunden stå med uønskede varer.

Ikke alle bytter
Når vi køber julegaver, er det altså en god ide at checke hvorvidt varen kan byttes i butikken og i hvor lang tid, da det jo kan være at modtageren allerede har modtaget samme varer, at størrelsen ikke passer eller noget helt andet, som gør, at modtageren ikke får glæde af gaven. Nogle butikker yder kun deres byttegarantiordning op til jul, da det er her, hvor hovedparten af gaverne bliver købt, og der er stor forskel på, hvordan de kompenserer returvarer. Hvis butikken ikke skilter med, at de tager varer retur, er det en god ide, hvis man får det på skrift med butikkens stempel, når vi handler, da det ellers kan være, at en anden ekspedient ikke kender til løftet. Hvis butikken yder tilbagelevering, har man selvfølgelig ret til hvad der svarer til det fulde beløb og ikke kun udsalgsprisen, hvis varen i mellemtiden skulle være kommet på udsalg.

Returret og billigst
En måde hvorpå man kan sikre sig både en god pris og sikkerhed for at kunne levere varen retur er ved at surfe og handle på nettet. Købeloven sikrer nemlig, at der ved alle indkøb, som bliver foretaget på Internettet i danske butikker, skal være mindst 14-dages returret. Dog vil omkostningen ved portoen, når varen sendes retur, oftest falde tilbage på bytteren, men hvis man ikke har brug for varen, er det oftest en lille omkostning i forhold til varens værdi. Portoprisen for at varen er blevet fremsendt til kunden, skal butikken også dække. Det vil altså sige, at hvis man fx har købt et par Lewisbukser til 400 kr. og portoen var 50 kr., så skal butikken tilbagebetale alle 450 kr. og ikke kun de 400 kr. for bukserne. Samtidig er der mulighed for at få varen til en god pris, da man på nettet kan sammenligne næsten alle priser og butikker i Danmark, og man kan derved få varen til den bedst mulige pris.

Ikke lutter solskin
Når man handler på nettet, skal man dog være opmærksom på flere ting. For det første gælder købeloven kun for butikker, og hvis du handler hos en privat, har du ikke ret til tilbagelevering osv. En anden ting er, at der eksisterer usikre butikker, som ikke er alt for troværdige, og som på forskellig måde snyder deres kunder eller yder dårlig service. Handel derfor kun med firmaer, som du kender eller som du har ”Googlet”. Hvis firmaet har for vane at snyde, skal der nok være nogen, som har skrevet på nettet om det. Sikker dig også, at firmaet har ”e-mærket”, som er e-mærkefondens mærke for god etsik opførsel på nettet og efterfølgelse af forbrugernævnets anordninger. Hvis du vælger at betale med betalingskort, er der både fordele og ulemper ved det. Fordelen er, at du kan tilbagekalde beløb fra butikker, hvis du aldrig har modtaget varen. Ulempen er, at hvis du angiver dine kortoplysninger på en ikke-sikker side, så vil dine betalingsoplysninger kunne opfanges og misbruges. Langt størstedelen af betalingssider er dog sikre, men du kan se det på websidens adresse ved, at der skal stå ”https:” frem for kun ”http:”.

Lidt om garanti og tillægsforsikringer
Uanset hvor vi handler i Danmark, får vi to års reklamationsret, hvor vi gratis har ret til, at få varen repareret eller byttet, hvis den er gået i stykker af sig selv. Ifølge købeloven får forbrugeren endda lov til selv at vælge, hvorvidt varen skal byttes eller repareres. Dog kan forhandleren ændre anmodningen til en reparation, hvis kundens anmodning ellers vil give en forholdsvis stor omkostning. Spørgsmålet om hvorvidt forbrugerens krav er urimeligt, skal for Forbrugernævnet, som vil lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen samt varigheden af reparation. Som udgangspunkt har forbrugeren dog selv valget. Hvis man selv er skyld i, at varen er blevet defekt er man uden rettigheder hos forhandleren, med mindre man har en tillægsforsikring. Det er dog yderst sjældent, at sådan en forsikring kan svare sig, da man oftest har en ulykkesforsikring eller familieforsikring, som netop er beregnet til selvforskyldte uheld (fx hvis man taber et fjernsyn, styrter på cyklen og smadrer brillerne eller lignende).

Vores sygeplejerske arbejder på en artikel med julegave ideer 2008 fra lille til gammel, men hvis du ikke kan vente på det – god shopping.

Check vores andre artikler på: Decembermåned og julen som hører hertil er den tid af året, hor der bliver købt og solgt flest gaver. Dette medfører, at mange butikker (dog ikke alle) yder den service, at man kan tilbagelevere en vare og blive kompenseret med kontantbeløbet, gavekort eller bytning til en anden varer i butikken. Der er dog ingen lovgivning, som tvinger butikkerne til at tage varen retur, men langt de fleste yder dog heldigvis servicen, da de ellers vil gå glip af mange handler fra de såkaldte tvivlere, som ikke er sikre på om gaven vil falde i god jord hos modtageren. Så hvis varen ikke kan leveres tilbage, ville tvivleren ikke turde købe den, og butikken vil ganske enkelt sælge mindre. En anden årsag til, at butikkerne frivilligt tager gaver/varer retur er deres omdømme og ry, da det opfattes som meget dårlig service, hvis de lader kunden stå med uønskede varer.

Ikke alle bytter
Når vi køber julegaver, er det altså en god ide at checke hvorvidt varen kan byttes i butikken og i hvor lang tid, da det jo kan være at modtageren allerede har modtaget samme varer, at størrelsen ikke passer eller noget helt andet, som gør, at modtageren ikke får glæde af gaven. Nogle butikker yder kun deres byttegarantiordning op til jul, da det er her, hvor hovedparten af gaverne bliver købt, og der er stor forskel på, hvordan de kompenserer returvarer. Hvis butikken ikke skilter med, at de tager varer retur, er det en god ide, hvis man får det på skrift med butikkens stempel, når vi handler, da det ellers kan være, at en anden ekspedient ikke kender til løftet. Hvis butikken yder tilbagelevering, har man selvfølgelig ret til hvad der svarer til det fulde beløb og ikke kun udsalgsprisen, hvis varen i mellemtiden skulle være kommet på udsalg.

Returret og billigst
En måde hvorpå man kan sikre sig både en god pris og sikkerhed for at kunne levere varen retur er ved at surfe og handle på nettet. Købeloven sikrer nemlig, at der ved alle indkøb, som bliver foretaget på Internettet i danske butikker, skal være mindst 14-dages returret. Dog vil omkostningen ved portoen, når varen sendes retur, oftest falde tilbage på bytteren, men hvis man ikke har brug for varen, er det oftest en lille omkostning i forhold til varens værdi. Portoprisen for at varen er blevet fremsendt til kunden, skal butikken også dække. Det vil altså sige, at hvis man fx har købt et par Lewisbukser til 400 kr. og portoen var 50 kr., så skal butikken tilbagebetale alle 450 kr. og ikke kun de 400 kr. for bukserne. Samtidig er der mulighed for at få varen til en god pris, da man på nettet kan sammenligne næsten alle priser og butikker i Danmark, og man kan derved få varen til den bedst mulige pris.

Ikke lutter solskin
Når man handler på nettet, skal man dog være opmærksom på flere ting. For det første gælder købeloven kun for butikker, og hvis du handler hos en privat, har du ikke ret til tilbagelevering osv. En anden ting er, at der eksisterer usikre butikker, som ikke er alt for troværdige, og som på forskellig måde snyder deres kunder eller yder dårlig service. Handel derfor kun med firmaer, som du kender eller som du har ”Googlet”. Hvis firmaet har for vane at snyde, skal der nok være nogen, som har skrevet på nettet om det. Sikker dig også, at firmaet har ”e-mærket”, som er e-mærkefondens mærke for god etsik opførsel på nettet og efterfølgelse af forbrugernævnets anordninger. Hvis du vælger at betale med betalingskort, er der både fordele og ulemper ved det. Fordelen er, at du kan tilbagekalde beløb fra butikker, hvis du aldrig har modtaget varen. Ulempen er, at hvis du angiver dine kortoplysninger på en ikke-sikker side, så vil dine betalingsoplysninger kunne opfanges og misbruges. Langt størstedelen af betalingssider er dog sikre, men du kan se det på websidens adresse ved, at der skal stå ”https:” frem for kun ”http:”.

Lidt om garanti og tillægsforsikringer
Uanset hvor vi handler i Danmark, får vi to års reklamationsret, hvor vi gratis har ret til, at få varen repareret eller byttet, hvis den er gået i stykker af sig selv. Ifølge købeloven får forbrugeren endda lov til selv at vælge, hvorvidt varen skal byttes eller repareres. Dog kan forhandleren ændre anmodningen til en reparation, hvis kundens anmodning ellers vil give en forholdsvis stor omkostning. Spørgsmålet om hvorvidt forbrugerens krav er urimeligt, skal for Forbrugernævnet, som vil lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen samt varigheden af reparation. Som udgangspunkt har forbrugeren dog selv valget. Hvis man selv er skyld i, at varen er blevet defekt er man uden rettigheder hos forhandleren, med mindre man har en tillægsforsikring. Det er dog yderst sjældent, at sådan en forsikring kan svare sig, da man oftest har en ulykkesforsikring eller familieforsikring, som netop er beregnet til selvforskyldte uheld (fx hvis man taber et fjernsyn, styrter på cyklen og smadrer brillerne eller lignende).

Vores sygeplejerske arbejder på en artikel med julegave ideer 2008 fra lille til gammel, men hvis du ikke kan vente på det – god shopping.

Check vores andre artikler på: http://familieraadgiveren.webbyen.dk/